FinansWatch

Bankoprydder vender minus til plus

På et halvt år er Finansiel Stabilitet gået fra et minus på 193 mio. kr. til et plus på 161 mio. kr. Årsagen er en mere succesfuld afvikling af udlån og garantier i andet halvår.

Statens bankoprydningsselskab er kommet ud af 2013 med et uventet stort overskud på 161 mio. kr.

Ved halvåret var bundlinjen blodrød med et minus på 193 mio. kr.

"Resultatet er bedre end det seneste resultatskøn, som blev opdateret i forbindelse med halvårsregnskabet. Forbedringen skyldes i alt væsentlighed et bedre resultat af afviklingen af udlån og garantier i 4. kvartal," skriver FS i en meddelelse.

Det gode resultat slyldes prmimært salget af en stor ejendomsportefølje i 2013's sidste kvartal, fremgår det af regnskabet.

"I 2013 frasolgte Finansiel Stabilitet 208 ejendomme for en samlet værdi af 1,9 mia. kr. Frasalget omfattede bl.a. Finansiel Stabilitets hidtidig største porteføljesalg af ejendomme, som blev gennemført i 4. kvartal 2013 ved frasalg af en ejendomsportefølje for en værdi på ca. 830 mio. kr. til den svenske ejendomsselskab Niam. Den frasolgte ejendomsportefølje omfattede bl.a. Roskilde Banks tidligere hovedsæde i Algade i Roskilde," skriver FS i regnskabet.

Dog har afviklingen af kunder også medført, at der er kommer flere ejendomme på bogen, skriver FS.

"I samme periode var der i medfør af afviklingen af engagementer tilgang af ejendomme for i alt 0,9 mia. kr., hvorved afviklingen netto blev på 1,0 mia. kr. Ved udgangen af 2013 havde Finansiel Stabilitet 241 ejendomme med en samlet værdi på i alt 1,9 mia. kr.," står der i regnskabet.

I alt er det lykkedes FS at barbere forretningsomfanget ned med 21 mia. kr. i løbet af 2013, så den samlede balance nu er på 29 mia. kr. Antallet af kunder er også skrumpet betydeligt.

"I løbet af 2013 har Finansiel Stabilitet nedbragt antallet af enkeltkunder med ca. 2.000 og hovedkunder med ca. 1.000. Der var i alt ca. 3.000 enkeltkunder og ca. 2.000 hovedkunder med engagementer for 12,8 mia. kr. ved udgangen af 2013. Af de tilbageværende engagementer kan ca. halvdelen målt på volumen henføres til FS Property Finance," skriver FS.

Mere fra FinansWatch

"Køb nu, betal senere"-virksomhed tilbyder rentefri kreditter på 30.000 kr. uden detaljerede kredittjek

DE GRATIS KREDITTER: For at få en kredit uden renter på 30.000 kr. hos Anyday skal man ikke vise lønsedler eller give adgang til bankkonto. Et kredittjek mod debitorregistre og en reservation på en tiendedel af beløbet er nok. Anyday mener, at virksomhedens måde at kreditvurdere kunder på er sikker, og at det ikke lokker kunder i uføre. Dog tager virksomheden open banking-teknologi i brug i det nye år for at blive bedre.

Afdragsfri lån i hopla - men de går til de gale

Man skal kun tage et afdragsfrit lån, hvis man ikke har brug for det, har opfordringen fra nationalbankdirektør Lars Rohde været. Men centralbankens egne tal og en kontrafaktisk beregning peger på, at det ikke er tilfældet.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs