FinansWatch

Regnskab: Historisk underskud i Nationalbanken

Nationalbanken fik i 2013 et underskud på 6,3 mia. kr. Det er første gang, der er røde tal på bundlinjen siden 1994.

Foto: Panduro Jens Jyllands-Posten

Kraftigt faldende guldpriser og stigende renter var gift for Nationalbankens regnskab i 2013, og skyldes i høj grad tab på den velvoksne valutareserve, der ved indgangen til 2013 var på godt 504 mia. kr.

Samlet set fik Nationalbanken et resultat på minus 6,3 mia. kr., mod et overskud på 4,0 mia. kr. i 2012. Den klart største synder var den 66,5 ton store guldbeholdning.

Nationalbanken har tabt 6 mia. på guld 

Guldprisen målt i kroner faldt med 30,9 pct., og det gav et minus på 6,2 mia. kr. Hertil kom andre tab på valutareserven på 2,9 mia. kr. Heraf var en halv milliard kr. tab på danske obligationer, mens udenlandske tab stod for resten.

Historisk set har Nationalbanken år efter år været i stand til at levere et overskud på mellem fire og seks mia. kr. Man skal helt tilbage til 1994 for at finde det sidste underskud på Nationalbankens regnskab. Dengang var underskuddet på 8,2 kr., og skyldes valutatab på 9 mia. kr. og obligationstab på 3,4 mia. kr. Tabet dengang skyldes primært, at Nationalbanken dengang havde hovedparten af sin valutareserve i dollar, og i 1994 blev dollarkursen svækket over for kroner og d-mark med godt 11 pct.

Stadig penge til statskassen

Trods det markante underskud for 2013 vil statskassen modtage 1,4 mia. kr. fra Nationalbanken, mod 1,7 mia. kr. i 2012. Det skyldes, at den nuværende fordelingsnøgle mellem Nationalbanken og statskassen indebærer, at staten får halvdelen af Nationalbankens overskud før kursreguleringer. Og da det er kursreguleringerne, der gør ondt i regnskabet, er disse tab staten uvedkommende.

Nationalbanken har derfor gravet dybt i "kursreguleringsfonden", der er en af de fire kasser, der udgør Nationalbankens egenkapital. Men i 2013 blev kursreguleringsfonden rundbarberet med netto 9,1 mia. kr., så der nu blot står 5,7 mia. kr. i den kasse. Såfremt kursreguleringsfonden går i nul, betyder det dog ikke, at Nationalbanken af den grund kommer i problemer. Så vil pengene blot blive taget fra den 57 mia. kr. store sikringsfond.

Men det forhold, at staten også for 2013 skulle have penge, og at Nationalbanken har fået et markant tab betyder, at egenkapitalen er faldet med 7,7 mia. kr. til 63 mia. kr. det er det laveste niveau siden 2009.

Med til historien hører dog, at Nationalbanken i år indtil videre har tjent et par milliarder kr. på guldbeholdningen, der oprindeligt blev brugt til regulering af Danmarks nettoposition over for udlandet i Bretton-Woods systemet. I slutningen af 1960erne var guldreserverne på over 100 tons, men siden 1970 har Nationalbanken reelt hverken købt eller solgt guld.

Fyringer koster

Nationalbankens personaleomkostninger hoppede i 2013 med godt 7 pct. til 401,3 mio. kr. Det forklarer nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen med hensættelser i forbindelse med en fyringsrunde. Nationalbanken venter at gå fra 528 fuldtidsansatte i 2013 til under 490 i løbet af 2014, og det ventes at give en besparelse i størrelsesorden 30 til 40 mio. kr.

Nationalbanken skærer 10 pct. af medarbejderstaben 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs