FinansWatch

Tilsyn finder nye nedskrivninger for halv mia. i Vestjysk

Finanstilsynet har på sit seneste besøg i Vestjysk Bank fundet nye nedskrivninger for en halv mia. kr. De fleste af nedskrivningerne stammer fra ejendomme og landbrug.

Oprydningen i Vestjysk Bank er hårdere og mere kompliceret end ventet.

Det konstaterer banken efter tilsynet igen har været på besøg og har fundet nedskrivninger for yderligere en halv milliard kroner.

"På baggrund af gennemgangen af de udvalgte engagementer konstaterede Finanstilsynet et behov for yderligere nedskrivninger i niveauet 500 mio. kroner siden 30. september 2013, heraf 191 mio. kroner vedrørende de 79 største engagementer, og 309 mio. kroner på de mindre engagementer. Hovedparten af disse nedskrivninger er relateret til ejendoms- og landbrugsengagementer," skriver direktør Vagn Thorasager i Vestjysk Banks årsrapport,

Han understreger, at en del af nedskrivningerne allerede var fundet af banken selv.

Alligevel gør besøget det sværere at få Vestjysk Bank på ret køl igen.

" Tidsperspektivet for at få genoprettet en bonitet i udlånsporteføljen til erhvervskunder, hvor den gennemsnitlige kvalitet kan måle sig med banksektorens gennemsnit, har under svage økonomiske konjunkturer vist sig mere komplekst og langstrakt end umiddelbart antaget," skriver Vagn Thorsager.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs