Finanstilsynet lagde i december vejen forbi Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse i det sydlige Jylland. Sparekassens solvens faldt sidste år under det individuelle behov, og Finanstilsynet har siden haft butikken under strengt tilsyn.
Besøget var således en opfølgning på dette. Først og fremmest kan Finanstilsynet nu konstatere, at sparekassen igen overholder det individuelle solvenskrav. Tilsynet korrigere både solvensbehov og faktisk solvens, så solvensen ultimo november var 15,9 mod et behov på 15,1. Sparekassens garanter er dog stadig låst.
"Sparekassen modtog på baggrund af den lave solvensmæssige overdækning og den negative udvikling i basisindtjeningen i.f.t. sammenlignelige institutter en risikooplysning om at fortsætte og igangsætte yderligere initiativer til at forbedre såvel kapitalsituationen som driftsresultaterne, herunder ved at reducere sine risici," skriver tilsynet i redegørelsen.
Finanstilsynet har været igennem de 49 største udlån samt 135 mindre udlån - i alt cirka 60 pct. af udlånsmassen. Det gav nye nedskrivninger for 11,5 mio. kr., som er årsag til, at solvensen måtte justeres fra 17 til 15,9 pct.
Kan leve med det
"Det er Finanstilsynets generelle indtryk, at sparekassen udviser en større tålmodighed med sine svage kunder, end tilfældet er det i andre institutter. Sparekassen modtog påbud om at forbedre sine handlingsplaner på svage kunder, samt sikre at en evt. nedskrivningsberegning har en bedre sammenhæng med handlingsplanen," skriver tilsynet.
Cirka 40 pct. af sparekassens udlån er givet til landbrugskunder, og det giver en koncentration af risikoen.
"Sparekassen har formuleret en mere traditionel forretningsmodel med mindre risikokoncentrationer. Der er imidlertid stor uoverensstemmelse mellem det aktuelle risikobillede og den ønskede forretningsmodel. Sparekassen har derfor fået påbud om at tage stilling til de virkemidler, den vil tage i anvendelse for at opfylde målsætningen," skriver tilsynet.
Direktør Erik Rasmussen siger på sparekassens hjemmeside, at man alt i alt kan leve med besøgets resultat.
"Vi har haft en god dialog med Finanstilsynet og er tilfredse med, at vi efter deres besøg har en positiv solvensmæssig overdækning, fortæller direktør Erik Rasmussen. Direktøren fortsætter, især gennemgangen af de private engagementer forløb godt og medførte ingen ekstra nedskrivninger. De ekstra nedskrivninger blev foretaget på landbrug og mindre erhverv og er i en størrelsesorden, som vi kan leve med," siger han.
Sparekasse afblæser fusion og siger farvel til direktør
Sparekasse klar med millionkrav mod tidligere partner
Sparekassedirektør: Garanter låst mindst et år endnu
Regnskab: Sparekasse savner stadig solvens
Mere fra FinansWatch
Konstitueret Danica-topchef holder delvis fast i de kommercielle tøjler efter udnævnelse af ny direktør
Søren Lockwood, der er konstitueret topchef hos Danica og i flere år har været kommerciel direktør, vil også fremover have en finger med i spillet i pensionsselskabets kommercielle aktiviteter. Nyudnævnt kommerciel direktør vil bl.a. have fokus på kommunikationen af tilbud til Danicas kunder og på ny SUL-bekendtgørelse.