FinansWatch

Ny formand til Vestjysk Bank

Bestyrelsesformanden i Vestjysk Bank trækker sig på kommende generalforsamling.

Steen Hemmingsen | Foto: Jyllands-Posten

Vestjysk Bank skal for anden gang på kun et år have ny formand. Steen Hemmingsen, der overtog formandsposten fra Carsten Andersen i februar 2013, genopstiller ikke, skriver bestyrelsen til fondsbørsen.

Også det menige bestyrelsesmedlem Aage Tang-Andersen har valgt ikke at genopstille.

”Jeg accepterede i januar 2013 som følge af den tidligere formand Carsten Andersens alvorlige sygdom med meget kort varsel at opstille til bestyrelsen med henblik på at overtage formandsposten. Inden min indtræden i februar 2013 måtte banken nedjustere forventningerne til resultatet for 2012, hvilket væsentligt skærpede udfordringerne omkring bankens kapitalgrundlag og dermed omfanget af bestyrelsesarbejdet. Når jeg har valgt ikke at genopstille, skyldes det, at tidsforbruget knyttet til formandsposten har været – og må forventes fortsat at være – væsentligt større end forventet," skriver Steen Hemmingsen i meddelelsen.

Aage Tang-Andersens beslutning kan også tilskrives det store tidsforbrug, fremgår det af meddelelsen. De fortsætter begge i bestyrelsen indtil generalforsamlingen.

"Tilsvarende vil jeg i samarbejde med bestyrelsen og bankens hovedaktionær, den Danske Stat, vurdere bestyrelsens kommende sammensætning med henblik på nominering af kandidater til valg på den kommende ordinære generalforsamling," skriver Steen Hemmingsen.

Formandskifte i Vestjysk på plads

Få dages betænkningstid til ny Vestjysk-formand

Carsten Andersen stopper i Vestjysk 

Vestjysk-formand tier om retningen for ny redningsplan

Vestjysk-formand: Vi ønsker ikke en kludetæppe-løsning 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs