FinansWatch

Tidligere Lokalbank-boss afviser skyld

Tidligere direktør i Aarhus Lokalbank Per Hermansen afviser at kende til den kursmanipulation, som statsadvokaten har tiltalt ham for.

Foto: DALHOFF CASPER

Aarhus Lokalbanks tidligere direktør Per Hermansen bekræfter i dag over for FinansWatch, at han er en af de tre tiltalte i sagen om kursmanipulation i Aarhus Lokalbank.

Aarhus Lokalbank tiltalt for kursmanipulation 

Han afviser dog at kende noget til omstændighederne.

"Tiden må vise, hvad der er i den sag. Jeg har ingen kommentarer som sådan. Jeg er bekendt med politianmeldelsen, og jeg blev afhørt for halvandet år siden, men jeg har ikke noget med sagen at gøre," siger han til FinansWatch og fortsætter:

"Jeg kender ikke til sagen, og jeg er ikke skyldig, så jeg ved ikke noget om det."

Ifølge statsadvokaten har Aarhus Lokalbank holdt hånden under sin egen aktiekurs, og stod i en periode på seks måneder for to tredjedele af al handlen med lokalbank-aktien.

Per Hermansen har ikke set anklageskriftet, men fik at vide tidligere i dag, torsdag, at der ville komme en tiltale.

Sagen har nu strakt sig over fire år, forklarer han, og derfor ser han frem til, at den forhåbentlig kommer for retten snart.

"Jeg glæder mig over, at statsadvokaten forventer at få sagen for retten i første halvår. Det er særdeles ubehageligt at have sådan noget til at køre i så mange år," siger Per Hermansen til FinansWatch.

Aarhus Lokalbank tiltalt for kursmanipulation

SØK: Går efter ubetinget fængsel til Aarhus Lokalbank-chefer

Vestjysk bekræfter kursfusk-tiltale 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs