FinansWatch

FIH opjusterer med 300 mio. kr. - og venter stort EU-smæk

FIH har tilbagekøbt en række obligationer, en manøvre der løfter FIH's resultat ganske markant. Men samtidig melder erhvervsbanken ud, at den forventer en markant økonomisk lussing fra EU i forbindelse med overdragelsen af ejendomslån tll Finansiel Stabilitet.

Foto: Dige Jens

Den ene halvdel af ansigtet hos Bjarne Graven, topchef hos FIH, smiler stort - den anden kind er knaldrød efter et ordentligt økonomisk smæk fra EU.

Sådan kan man i korte træk tolke dagens fondsbørsmeddelelse fra FIH.

FIH skriver i en meddelelse til fondsbørsen, at man i dag har tilbagekøbt det fulde udestående på en obligationsudstedelse foretaget tilbage i 1999, der dengang var på 10 mia. japanske yen. Tilbagekøbet løfter FIH's årsresultat ganske markant, der nu ventes at lande i lejet på mellem 500 og 550 mio. kr. før nedskrivninger, tidligere lå forventningen på et beløb der var 300 mio. kr. lavere.

"Obligationen blev oprindelig udstedt i 1999 med endeligt udløb i 2032 og call-mulighed i 2029. Samtidigt med tilbagekøbet, har FIH afviklet den tilhørende rente- og valutaafdækning. Tilbagekøbet giver anledning til et væsentlig positivt bidrag til resultatet for 2013," skriver FIH i meddelelsen.

FIH understreger samtidig i meddelelsen, at den udmeldte forventning til årsresultatet er er før de regnskabsmæssige konsekvenser af EUKommissionens afgørelse vedr. transaktionen med Finansiel Stabilitet.

Endelige tilbagemelding

"I regnskabet for tredje kvartal 2013 var forventningen at resultat før nedskrivninger mv. og skat for hele 2013 ville være i niveauet 200-250 mio. kr. før regnskabsmæssige konsekvenser af EU-Kommissionens afgørelse. I kvartalsrapporten for tredje kvartal 2013 gav FIH samtidig udtryk for, at EUKommissionens endelige tilbagemelding vedrørende transaktionen med Finansiel Stabilitet var forventet i fjerde kvartal 2013. Forventningen er nu, at EU-Kommissionen endelige tilbagemelding vil komme i første kvartal 2014. På baggrund af den viden, FIH har på nuværende tidspunkt, forventes afgørelsen at påføre FIH en økonomisk byrde svarende til den solvensmæssige reservation, der blev foretaget i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal 2013. Beløbet forventes udgiftsført i december 2013," skriver FIH i meddelelsen.

I starten af november i foirbindelse med regnskabet for tredje kvartal udgiftsførte FIH  80 mio. kr. til en eventuel opkrævning fra EU-kommissionen. Dengang solvensreserverede banken for yderligere 320 mio. kr. Det er den reservation, som FIH nu forventer skal effektueres.

Rent bundlinjemæssigt efterlader det FIH med sorte tal - trods den forventede store regning fra EU-Kommissionen.

"På baggrund af ovenstående og en fortsat tilfredsstillende drift forventer FIH et positivt samlet resultat efter nedskrivninger mv. og skat også efter indregning af de regnskabsmæssige konsekvenser af Kommissionens afgørelse. Dette gælder såvel den fortsættende virksomhed som det samlede resultat. FIH forventer fortsat, at soliditeten styrkes i andet halvår 2013," skriver FIH i meddelelsen.

 

Mere fra FinansWatch

"Køb nu, betal senere"-virksomhed tilbyder rentefri kreditter på 30.000 kr. uden detaljerede kredittjek

DE GRATIS KREDITTER: For at få en kredit uden renter på 30.000 kr. hos Anyday skal man ikke vise lønsedler eller give adgang til bankkonto. Et kredittjek mod debitorregistre og en reservation på en tiendedel af beløbet er nok. Anyday mener, at virksomhedens måde at kreditvurdere kunder på er sikker, og at det ikke lokker kunder i uføre. Dog tager virksomheden open banking-teknologi i brug i det nye år for at blive bedre.

Afdragsfri lån i hopla - men de går til de gale

Man skal kun tage et afdragsfrit lån, hvis man ikke har brug for det, har opfordringen fra nationalbankdirektør Lars Rohde været. Men centralbankens egne tal og en kontrafaktisk beregning peger på, at det ikke er tilfældet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs