FinansWatch

Hobro dropper lån til ny fusionsbank

Fonden for Sparekassen Hobro dropper et 46 mio. kr. stort hybridlån i den nye Jutlander Bank, hvor Sparekassen Hobro er den ene fusionspart. I stedet køber man 200.000 flere aktier.

Der bliver ikke noget hybridlån til den kommende Jutlander Bank, der opstår, når Sparekassen Hobro og Sparekassen Himmerland går sammen.

Sparekasserne har netop udsendt prospektmaterialet, hvor det fremgår, at planerne om et 46,3 mio. kr. stort hybridlån bliver droppet til fordel for en større aktieudvidelse.

"Ved Fusionens gennemførelse modtager de nuværende garanter i Sparekassen Hobro således 1.196.626 Nye Aktier i Jutlander Bank, og Sparekassen Hobro Fonden modtager 1.903.621 Nye Aktier, i alt en udvidelse på 3.100.247 Nye Aktier. Der udstedes ved Fusionen således 200.000 Nye Aktier mere end oplyst i selskabsmeddelelse nr. 15 af 22. november 2013," skriver ledelsen og fortsætter:

"Det skyldes, at Sparekassen Hobro Fondens grundkapital alene vil blive udgjort af Nye Aktier i Jutlander Bank og ikke tillige af et lån i form af Hybrid Kernekapital til Jutlander Bank. I det fortsættende pengeinstitut sker der således ved Fusionen en samlet udvidelse på i alt 3.100.247 Nye Aktier á nominelt DKK 10 til en samlet nominel værdi af DKK 31.002.470."

Det forklares ikke, hvorfor man har valgt at droppe det store hybridlån til fordel for aktier.

To andre storgaranter i Sparekassen Hobro nemlig Gjerlev Fonden og Galten Fonden har valgt at delvist konvertere deres garantkapital til aktier og delvist til hybridlån.

Galten fonden konverterer 3,5 mio. kr. af deres i alt 11 mio. kr. store garantpost til hybridlån, mens resten konverteres til aktier.

Gjerlev Fonden konvereterer 12,8 mio. kr. af sin 25,7 mio. kr. store garantpost til hybridlån og resten til aktier.

Dermed får den ny Jutlander Bank altså hybridlån fra de to fonde på i alt 16,3 mio. kr.

 

Mere fra FinansWatch

Sorte selskaber bag pensionsbranchens grønne milliarder

Flere pensionsselskaber har talt olieselskaber som BP, Shell og Halliburton med i de 248 mia. kr., branchen har meldt ind som "grønne investeringer" til regeringens klimapartnerskab for finanssektoren. "Vanvittigt," lyder det fra kritiker.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs