FinansWatch

Danske Bank overhaler konkurrenter med mobilbetaling

Der er grund til at glæde sig i Danske Bank. Analyse Danmarks årlige bankrapport viser nemlig, at danskerne foretrækker bankens app Mobile Pay, når de skal betale via mobiltelefonen. Dermed overhaler Danmarks største bank sine konkurrenter på en helt nyt parameter. Det skriver Børsen.

Ifølge partner og medejer af banksammenligningsportalen Mybanker, John Norden, er en af grundene til Danske Banks succes med sin betalings-app tilgængeligheden for alle kunder på tværs af deres bankforpligtelser.

Den tilgængelighed ser Jesper Nielsen, som er chef for forretningsudviklingen i Danske Bank, også som en styrke, og han mener, at der ligger et stort potentiale til at få nye kunder heri.

"Det giver os muligheden for at overbevise dem om, at Danske Bank er et rigtig godt sted at være kunde," fortæller han til Børsen.

Siden lanceringen er Mobile Pay blevet downloadet mere end 750.000 gange, og 60 pct. af det samlede antal brugere af app'en er ikke kunder i Danske Bank.

/ritzau/FINANS

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs