FinansWatch

Regnskab: Lollands Bank halverer nedskrivningerne

Lollands Bank kan fremvise et halvårsresultat før skat, der er næsten tre gange så stort som sidste år. Markant faldende nedskrivninger er den store trækhest. Udlånsdyk er vendt. (Opdateres)

Lollands Bank, der i dag har annonceret fusion med Vordingborg Bank, kan glæde sig over en markant forbedret bundlinje at fusionere på.

Det er de kraftigt faldende nedskrivninger, fra 24 mio. kr. i første halvår 2012, til nu 12,4 mio. kr. i årets første seks måneder i år, der for alvor er med til at løfte indtjeningen i den Nakskov-baserede bank.

Renteindtægterne går tilbage - fra 46,7 mio. kr. til 41,5 mio. kr., mens gebyr- og provisionsindtægterne ligger flade på 14,4 mio. kr.

Også kursreguleringerne ligger flade på godt 7 mio. kr., mens der er et lille dyk i personale og administrationsudgifterne på 1 mio. kr. til 30,8 mio kr.

Samlet giver det et resultat før skat på 14,3 mio.kr. - holdt op imod et resultat i samme periode sidste år på blot 5,3 mio. kr.

Udlånet er vendt for Lollands Bank, der på halvåret kan se det vokse med 2,5 pct. - selvom det på 12 måneders basis er nede med cirka 5 pct. i knap 1,1 mia. kr.

Bankens solvensprocent ligger på 19,4 pct. holdt op mod et solvensbehov på 11,9 procent.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs