FinansWatch

Østjydsk Bank godt på vej med genopretningsplan

Flere af de tiltag, som Østjydsk Bank har iværksat for at få solvensen op over det niveau, tilsynet mener det skal være på, er blevet gennemført. Hvor solvensen ligger er dog stadig hemmeligt.

Østjydsk Bank har nu gennemført en række af de tiltag, som skal genoprette kapitalbasen, efter at banken i første kvartal fik et dundrende underskud, som bragte solvensen under det individuelle solvensbehov.

Det meddeler banken.

Således har Østjydsk Bank solgt de tre filialer i henholdsvis Vejle, Horsens og Skanderborg, som banken lovede i kvartalsregnskabet den 31. maj, og køberen er som tidligere meddelt Arbejdernes Landsbank.

Østjydsk Bank har desuden solgt aktier i DLR Kredit til Arbejdernes Landsbank og Nykredit Realkredit for en kursværdi på henholdsvis 75 og 25 mio. kr., ligesom
banken har udstedt nominelt 50 mio. kr. i kapitalbeviser i form af hybrid kernekapital til Nykredit Bank. Endelig er et ansvarligt lån på 75 mio. kr., udstedt af Nykredit Bank, efter Finanstilsynets forudgående tilladelse blevet førtidsindfriet.

Endelig planlægger banken som led i kapitalplanen at gennemføre en aktiekapitaludvidelse i niveauet 175 mio. kr., i perioden august-september 2013. Kapitaludvidelsen er lige nu garanteret med 90 mio. kr.

Banken ønsker dog ikke at kommentere på det nuværende solvensniveau. Her må man vente til der aflægges halvårsregnskab 13. august.

"Yderligere detaljer omkring realiseringen af bankens kapitalplaner, herunder forhold omkring opfyldelsen af det individuelle solvensbehov, vil blive offentliggjort senest i forbindelse med offentliggørelsen af bankens halvårsrapport for 1. halvår af 2013," skriver direktør Max Hovedskov.

/ritzau/

Mere fra FinansWatch

Sorte selskaber bag pensionsbranchens grønne milliarder

Flere pensionsselskaber har talt olieselskaber som BP, Shell og Halliburton med i de 248 mia. kr., branchen har meldt ind som "grønne investeringer" til regeringens klimapartnerskab for finanssektoren. "Vanvittigt," lyder det fra kritiker.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs