FinansWatch

Tilsynsbesøg udskyder Østjydsk Banks regnskab

I 11. time har Østjydsk Bank udskudt sit regnskab for første kvartal, fordi der endnu ikke er fuldstændig overblik over nedskrivningerne. Banker beder om at komme på observationslisten på fondsbørsen. (Opdateret med kommentar fra Østjydsk Bank)

Østjydsk Bank har i dag udskudt deres kvartalsregnskab, som ventedes at lande her til morgen. I stedet kommer regnskabet nu 31 maj, og det skyldes at Finanstilsynet er på inspektion i banken.

"Baggrunden for udskydelsen af periodemeddelelsen er, at ledelsen for Østjydsk Bank A/S har besluttet at afvente Finanstilsynets tilbagemelding fra tilsynets gennemførte ordinære kontrolbesøg i banken, idet vi ønsker, at aktuelle informationer omkring bankens nedskrivninger skal fremgå af periodemeddelelsen," skriver direktør Max Hovedskov.

Han tilføjer, at banken selv har anmodet Nasdaq om at blive overført til observationslisten, indtil regnskabet for Q1 er offentliggjort.

Mangler et tal

"Vi havde en forventning om, at vi kunne være færdige og melde ud, hvad størrelsen på vores nedskrivninger ville være. Der har været vist god vilje, men vi har simpelthen ikke kunnet nå at blive færdige. Jeg beklager, at det er sent, at vi udskyder, men det beror alene på, at vi havde troet på, at vi kunne nå at blive færdige, og det blev vi ikke. Og så ville det ikke være et retvisende billede i regnskabet," siger Max Hovedskov til FinansWatch.

I beder selv om at komme på observationslisten. Kan jeg udlede af det, at I ikke er helt enige med tilsynet om, hvor nedskrivningerne skal ligge?

"Det, du kan udlede, er, at når vi så sent inden regnskabet ændrer finanskalenderen, så er det helt naturligt, at vi anmoder om at komme på observationslisten. Sådan må det være. Man kan ikke udlede andet, end at vi ikke kunne nå at blive færdige," siger Max Hovedskov.

Så det er ikke, fordi I er i tvivl om, hvorvidt I er regnet over eller under stregen?

"Det er, fordi vi ikke har et tal, vi kan meddele."

Østjydsk: Ny direktør skal rydde op i svagt dokumenteret låneområde

Direktørskifte og tunge tab i Østjydsk Bank

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere