S: Truer med lovindgreb mod bankgebyr

"Hvis bankerne ikke selv kan finde ud af det, bliver det besluttet ved lov," lyder meldingen fra Benny Engelbrecht ifølge Søndagsavisen.
Hans budskab er rettet mod én bestemt modtager: Danske Bank.
Banken har netop varslet nye regler, der medfører et årligt gebyr på 300 kroner for de små kunder, uanset hvor lidt de bruger bankens ydelser.
Ret til gratis Nem-konto
"Alle danskere skal have ret til at have en Nem-konto med de mest skrabede funktioner, hvor man kan hæve sine penge og sætte dem ind igen gebyrfrit. Hvorvidt banken så helst vil give dig et dankort, et hævekort eller bede dig gå til kassen i filialen, vil vi ikke blande os i. Men man skal kunne hæve sine penge kvit og frit," siger den socialdemokratiske erhvervsordfører.
Tidligere har Benny Engelbrecht langet kraftigt ud efter Danske Banks filiallukninger. Dengang afviste han, at startgebyrerne var et stort problem. Nu skal gebyrerne altså forbydes.
S-politiker: Danskes filiallukninger er hovedproblemet
I Danmark skal alle borgere og virksomheder have en såkaldt Nem-konto. Det er den konto, som blandt andet alle offentlige ydelser udbetales på.
De danske politikere havde bare ikke taget højde for Danske Banks netop fremlagte gebyrpolitik. Som loven ser ud nu, kan de ikke forhindre, hvis Danske Bank eller andre vil tage sig betalt for at udbetale sociale ydelser fra det offentlige.
"Der er ikke i lovgivningen noget til hinder for, at bankerne tager et gebyr for en Nem-konto, siger Søren Højgaard Mørup, professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet," til Søndagsavisen.
/ritzau/
Relaterede artikler:
S-politiker: Danskes filiallukninger er hovedproblemet
For abonnenter