FinansWatch

Faaborg hentet erfaren bankmand fra konkurrenten

Sparekassen Faaborg har sikret sig en erfaren mand fra konkurrenten Middelfart Sparekasse. Han får titel af erhvervskonsulent og skal opdyrke sit eget marked.

Claus Moser skifter Middelfart Sparekasse ud med Sparekassen Faaborg, oplyser sidstnævnte i en pressemeddelelse.

Han beskrives som en erfaren sparekassemand, der skal udvide det eksisterende markedsområde i Sparekassen Faaborg.

"I Claus Moser har vi fået en mand, der har en tilknytning og anseelse, som i lokalområdet og inden for vores branche er stort set uden sidestykke. Vi har tidligere meldt ud, at vi ønsker at udvide vores markedsområde, og ansættelsen af Claus ser vi som et vigtigt skridt i den rigtige retning," siger kundedirektør i Sparekassen Faaborg Jens Nørgaard i meddelelsen.

Claus Moser får titel af erhvervskonsulent i Faaborg.

"Jeg er meget glad for den nye opgave, som jeg nu har fået. Entreprenør-genet ligger dybt i mig, og det at bygge nye ting op og løbe projekter i gang er min store styrke. Derfor er Sparekassen Faaborgs ambitioner om at udvide markedsområdet på Fyn og mine kompetencer og lokale kendskab er et perfekt match," siger Claus Moser i meddelelsen.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere