FinansWatch

Forbrugerombudsmand fjerner forhindring for Jyske Hedge-forlig

Det har ikke været muligt at få alle de otte investorer, Forbrugerombudsmanden fører sag mod Jyske Bank om Jyske Hedge-sagen til at acceptere et forlig med banken. Derfor har banken besluttet at droppe kravet fra Jyske om, at alle retssager skal opgives. Opdateret.

jyske bank facade

Jyske Banks forlig med en lang række af de tabsramte investorer i bankens Hedge-forening rykker nu et stort skridt nærmere.

Efter flere måneders forsøg fra Forbrugerombudsmanden på at overbevise otte investorer - på hvis vegne ombudsmanden har anlagt sag om Hedge-papirerne mod banken, om at de bør acceptere det forlig, man har indgået med banken - og som investorforeningen bag gruppesøgsmålet mod banken har sagt ja til - har banken nu droppet det krav, at alle retssager skal opgives før forliget kan gå igennem.

Forbrugerombudsmanden oplyser til FinansWatch, at der vil være afklaring om, hvorvidt der kommer retssager mod banken om fire uger. Samtidig har ombudsmanden opgivet at føre sag mod Jyske Bank om, hvorvidt banken har overtrådt god skik, og eventuelle sager vil derfor alene dreje sig om erstatningens størrelse.

Forliget med banken lægger op til en erstatning på 80 pct. af investors tab.

Bankforlig hænger i en tynd tråd

Retssager kan være på vej

Dermed er der altså fortsat mulighed for at en eller flere af de otte investorer kan føre sag mod banken med Forbrugerombudsmanden ved deres side - samtidig med at forliget med de resterende investorer går igennem.

"Forbrugerombudsmanden har samtidigt orienteret de otte investorer, han repræsenterer som mandatar, om indholdet af aftalen. Denne orientering har klarlagt, at ikke alle på nuværende tidspunkt ønsker at tilslutte sig aftalen, og enkelte af disse investorer har udtrykt bekymring over, at deres personlige holdning kunne blive afgørende for, om øvrige investorer kunne opnå kompensation i henhold til aftalen," skriver forbrugerombudsmand Henrik Øe i en meddelelse om sagen og fortsætter:

"Forbrugerombudsmanden har noteret sig den udtrykte holdning og har på denne baggrund indgået en aftale med Jyske Bank, hvorefter banken ikke længere betinger sit tilbud om kompensation af, at alle otte investorer i mandatarsagen hver især accepterer tilbuddet."

De otte investorer har altså alle fortsat mulighed for at tage imod forliget - men ellers vil Forbrugerombudsmanden fortsætte sine retssager mod banken på deres vegne, lyder det fra Henrik Øe.

Dam: Der er et hul i hedge-sag

Investorer får buddet

"Det tidsmæssige forløb vil være således, at de otte investorer nu formelt vil modtage bankens betingede tilbud om kompensation. Hvis alle otte investorer herefter beslutter at acceptere bankens tilbud, vil hele mandatarsagen falde bort som beskrevet i aftalen af 10. september 2012," skriver ombudsmanden og fortsætter:

"Hvis en eller flere af de otte investorer derimod endeligt beslutter, at de ikke ønsker at acceptere bankens betingede tilbud, vil Forbrugerombudsmanden videreføre sagen for så vidt angår disse investorers personlige krav om erstatning, og den øvrige del af sagen vil blive frafaldet."

Hedge-forløsning lader vente på sig

 

Mere:

Bankforlig hænger i en tynd tråd

Dam: Der er et hul i hedge-sag

Finansforbundet: Drop nu de retssager

Jyske Bank vil ikke betale erstatning til børn

Hedge-forløsning lader vente på sig

Kæmpe hul mellem investorkrav og Jyske-hensættelse

Bank solgte skandaleramt papir til børn

Forbrugerrådet: Jyske betaler for dårlig rådgivning

Jyske hedge-investorer siger ja til forlig.

Én kunde kan vælte Jyskes million-forlig

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere