FinansWatch

Amagerbanken manglede op mod seks milliarder

Selv efter en succesfuld afvikling af Amagerbankens ejendomsporteføljer og et salg af dele af banken, der gav bedre end mange havde ventet, manglede der mindst ca. 5,7 mia. kr. i Amagerbanken.

Foto: Uffe Frandsen

Der manglede enormt mange penge i kassen, før Amagerbanken levede op til lovkravene for at være en bank, da den gik ned i februar sidste år.

Hvis dividenden for bankens usikrede kreditorer, som det nu tegner til, lander på 88 pct. af kravet, betyder det, at der manglede mellem 5,7 og 6 mia. kr. i Amagerbanken.

Det viser beregninger udført af FinansWatch. Tallene er bekræftet af Finansiel Stabilitet.

Af det beløb mia. kr. er ca. 3,1 mia. kr. penge som staten, kommuner og kunder har tabt - de simple indskydere, hvis tab gjorde Amagerbankens krak til en skandale på europæisk niveau.

Amagerbanken får international opmærksomhed 

Derudover kommer de 2,6 mia. kr., banken havde fået skudt ind hybrid kapital fra staten, lånt af risikovillige investorer eller fået fra sine aktionærer. 

Ved sidste dividendeopgørelse i sommer vurderede professor i konkursret Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen fra Københavns Universitet da også overfor Jylland-Posten, at selv en dividende klart over den på 88 pct., der nu ligner den endelige, langt fra ville være ensbetydende med, at der var nok penge i banken.

"(...) selv om dividenden kommer over 90 eller 100 pct., er det ikke det samme, som at konkursen var uberettiget. Systemet er skruet sådan sammen, at selv om der lige præcis er penge nok, er det ikke nok til at drive en bank," lød det fra professoren overfor avisen med adresse til de krav om tilstrækkelig polstring, der stilles til en bank.

Der var masser af penge i Amagerbanken 

Statspenge sendt hjem

Krav som dagens tal med al tydelighed illustrerer, at Amagerbanken ikke kunne leve op til. I Politiken i dag kan man dog læse, at det alligevel er lykkedes for det nye Amagerbankselskab, statens oprydningsselskab Finansiel Stabilitet oprettede i kølvandet på bankens kollaps, at tilbageføre 660 mio. kr. til Finansiel Stabilitet.

Det beløb drejer sig dog alene om kapital, staten stillede til rådighed for, at dets datterselskab skulle kunne drives som en lovlig bank, og har således intet at gøre med Amagerbanken som sådan, oplyser Finansiel Stabilitet til FinansWatch.

I takt med, at Amagerbanken er blevet mindre, er der blevet brug for mindre kapital for at den skal være lovlig, og derfor er noget af det sendt hjem til de danske skatteydere, der lånte det til afviklingsselskabet. Der er altså på ingen måde penge, der har nogen forbindelse til den oprindelige Amagerbank.

Hos Dansk Aktionærforening anerkender formand Niels Mengel da også, at Amagerbankens aktionærer er meget langt fra at kunne få penge ud af krakbanken, og at banken var færdig som selvstændig bank.

I et interview forklarer han dog, at den tidligere ledelse kunne have sikret en mere effektiv afvikling ved at lade være med at nedskrive bankens værdier, og dermed nå frem til, at der ikke var penge nok i banken.

Selv efter afviklingen mangler der 5,7 mia. kr. Så er man vel nødt til at lukke banken?

”Ja, den kunne ikke fortsætte som selvstændig bank. Men forhandlingsforløbet var alt for kort," siger Niels Mengel til FinansWatch.

Men der var jo heller ikke nogen købere?

”Det, der sker, er, at bestyrelsen nedvurderer værdierne, sådan at solvens i banken ikke holder længere, og banken er nødt til at lukke.”

En milliard mere

Man kan selvfølgelig diskutere den specifikke størrelse på nedskrivningerne, men når hullet i dag stadig er så stort, så har der vel helt klart ikke været penge nok?

”Nej, det er ikke sikkert. Når banken kører videre, er værdisætningen på aktiverne jo ikke det samme. Og det har man formentlig gjort over hals og hoved. Et normalt konkursbo tager jo op til ti år at afvikle.”

Er der ikke et problem ved at sidestille en krakket bank og et normalt konkursbo – banker er jo specifikt ikke en normal virksomhed?

”Nej, en bank er ikke det samme som en normal virksomhed. Men banken skulle ikke have lukket på det her tidspunkt. Det kunne godt være, den skulle have været lukket senere – det kan vi ikke afvise. Men lukningen var alt for forhastet, og det indikerer afviklingsforløbet også.”

Når der mangler tre milliarder alene til de usikrede kreditorer, så er det vel uforsvarligt og ulovligt at fortsætte en bank af Amagerbankens størrelse?

”Ja, det er rigtigt. Vi siger heller ikke, at banken kunne være fortsat. Men du står jo i en anden forhandlingssituation, hvis du har en milliard mere i værdier, i stedet for at skrive ned.”

Ulovlig bank

Vi er vel enige om, at det er ulovligt at drive en bank, der ikke har nok penge?

”Ja. Det er rigtigt. Men pointen er, at hvis man ikke havde nedskrevet, og havde sagt, at tingene så fornuftige ud, så havde banken stået i en bedre forhandlingssituation. Men det fik de bare ikke tid til.”

Men det ville vel være at lyve om bankens værdier?

”Nej, det er der ingen, der siger. Spørgsmålet er, hvorfor de nedskriver. Bare tre måneder før, da de henter penge ind ved en emission, er den ekstra milliard der jo stadig. Men så går de ind og vurderer, at det er mindre værd, end man har troet, og det betyder så, at man lukker banken.”

Banken har nu solgt en stor del af aktiverne. Der mangler 5,7 mia. kr. Mener du, at man med et mere roligt salg ville have haft så mange penge?

”Det har jeg slet ikke nogen holdning til. Jeg siger bare, at det, at du er i stand til at betale de simple kreditorer ud, tyder på, at der var flere værdier i banken, end det umiddelbart så ud til dengang.”

Men man er jo ikke i stand til at betale de simple kreditorer ud. Der mangler stadig en formue på tre mia. – et voldsomt beløb for Amagerbanken?

”Ja, det er rigtigt nok. Men vores synspunkt – og det er vi for så vidt ikke helt alene om – er, at banken nok ikke skulle have været lukket så tidligt.”

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs