Konkurrencestyrelse: Vi kan ikke give indsigt i Cibor-notat

Det er ulovligt for Konkurrencestyrelsen at give indsigt i præcis hvad, man diskturerede med Nationalbanken, inden man besluttede sig for ikke at igangsætte en undersøgelse af Cibor-renten.

Forklaringen på, at Konkurrencestyrelsen i kølvandet på Nationalbankens exit fra Cibor-samarbejdet i 2011 valgte ikke at sætte gang i en undersøgelse af den omdiskuterede rente, skal man ikke forvente at få fra styrelsen.

I hvert fald afviser konkurrencevagthunden med henvisning til, at man ikke er omfattet af offentlighedsloven, når det gælder undersøgelser, at udlevere et mødereferat fra sine drøftelser med Nationalbanken til dagbladet Børsen.

"Det er noget, vi ikke kan give aktindsigt i, fordi det er led i en konkurrenceundersøgelse. Og ifølge konkurrenceloven, så er der ikke aktindsigt i de dokumenter, når det drejer sig om konkurrencesager," siger kontorchef Søren Gaard fra Konkurrencestyrelsen til avisen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også