Da Nationalbanken sent i 2010 i en rapport kortlagde, at der var opstået et klart spænd mellem Cibor-rente og andre satser, der tidligere havde været sammenlignelige, brugte centralbanken ellers flere måneder på at bede bankerne om at komme med beviser på, at Cibor ikke bare var grebet ud af den blå luft.

Men præcis hvordan den debat - der siden af kilder er blevet beskrevet som frustrende for centralbanken - spændte af, bliver ikke klart for offentligheden. Nationalbanken afviser nemlig pure at give aktindsigt i de samtaler, man har ført med bankerne og Finansrådet.

Det sker "af hensyn til private og offentlige interesser," skriver centralbanken:

"For så vidt angår korrespondance mellem Nationalbanken og henholdsvis Finansrådet og CIBOR-stillerne, herunder referater af møder i CIBORkomiteen, må aktindsigtsanmodningen afvises af hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets karakter er påkrævet, jf. offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.," skriver Nationalbanken i et svar til FinansWatch og fortsætter:

Undtagelsen

"Det samme gør sig gældende for så vidt angår korrespondance mellem Nationalbanken og de øvrige medlemmer af arbejdsgruppen til vurdering af ny referencerente. Det er samtidig vurderet, at beskyttelses hensynet omfatter dokumenterne i deres helhed, hvorfor der ikke kan gives aktindsigt i dele heraf, jf. § 13, stk."

Et lignende afslag er givet på dagbladet Børsens anmodning om aktindsigt i sagen, hvilket har fået en danmarks førende forskere på området til at rette kritik mod Nationalbanken.

På ét væsentligt punkt har Nationalbanken dog undveget den ellers blanke afvisning; banken har fremlagt sit oprindelige forslag til et kommissorium for den arbejdsgruppe, der sideløbende med debatten arbejde på et alternativ til Cibor.

Sammen med forslaget kommer en indvendig et par dage senere fra Finansrådet, der ikke ønsker at lade arbejdsgruppen stå for den "praktiske implementering" af en alternativ rente - den opgave foretrak man at løse uden om Nationalbank.

Alene de to papirer samt nationalbankens oprindelige samarbejdsaftale om Cibor er, hvad Nationalbanken har valgt at give indsigt i.

Finansrådet fik sin vilje - om end man i dag bestrider udlægningen af mailkorrespondancen mellem nationalbankdirektør Nils Bernstein og rådets direktør Jørgen A. Horwitz - men har siden klart overskredet den af arbejdsgruppen fastsatte tidsfrist med mere end et halvt år. Da det faktum blev kritiseret tidligere på sommeren i dagbladet Børsens spalter, afviste Finansrådet først, at der overhovedet var behov for en alternativ rente. Kort efter trak man dog en anelse i land,  og erklærede sig klar til igen at se på mulighederne for at lave en alternativ rentesats til Cibor.