Uroen, der startede i Silicon Valley Bank i USA, påvirkede også det europæiske bankmarkedet, idet det i en periode var sværere at udstede kapital. 

Siden har uroen lagt sig igen, og den finansielle stabilitet i Danmark har ikke været udfordret. Men det er alligevel for tidligt at konkludere, at problemerne er ovre. 

Det var et af budskaberne fra Nationalbankdirektør Signe Krogstrup, da hun fra talerstolen ved Lokale Pengeinstitutters årlige møde gjorde status på økonomien og situationen for de danske pengeinstutter. 

”At bankuroen ikke har udfordret den finansielle stabilitet i Danmark betyder ikke, at vi ikke kommer til at se noget i fremtiden. Men det er ikke noget, vi har set indtil videre,” sagde hun. 

Kollapset i Silicon Valley Bank forplantede sig til et kollaps i schweiziske Credit Suisse, og begge situationer har afsløret en bemærkelsesværdig ny tendens, påpegede hun. 

Den hastighed, hvormed penge kan flytte sig, har ændret sig, og det er også danske banker nødt til at forholde sig til i risikostyringen, mener hun.

”Indskud flytter sig langt hurtigere i dag, end vi har set ved tidligere episoder. Det hænger sammen med, at der er en helt anden digitalisering i banksektoren i dag.”

”Hvordan man skal håndtere det fremadrettet, er noget, der bliver diskuteret meget,” sagde hun. 

Tre faktorer påvirker også danske banker

I Nationalbanken har man identificeret flere forhold, der gjorde sig gældende i forbindelse med problemerne i marts, og som pengeinstitutter gør klogt i at lære af. 

”Der var særligt tre faktorer, der spillede en rolle i den bankuro vi så i marts og som potentielt ikke er slut endnu,” sagde hun. 

Udover at indlån i dag kan forsvinde hurtigere end tidligere, fremhævede de regulatoriske forskelle imellem EU og henholdsvis Schweiz og USA som faktorer, der forårsagede problemer i de udfordrede banker. 

Derudover fremhævede hun også udlejningsejendomme som et risikoområde for banksektoren. 

I USA har hjemmearbejde i stor stil erstattet fysisk fremmøde, hvilket lægger stort pres på ejendomssektoren. Det samme billede ser vi ikke i Danmark, men man har set lignende tendenser andre steder i verden. 

”Der er internationalt fokus på erhvervsejendomme og bankernes eksponering mod erhvervsejendomme. Det skal der også være i Danmark, og det er også noget, vi ser på,” sagde Signe Krogstrup.

Lokale pengeinstitutter står godt

Generelt er danske pengeinstitutter velpolstrede, og hvis den internationale uro på et tidspunkt manifesterer sig i Danmark, vil det næppe være de mindre pengeinstitutter, der har den største eksponering, vurderede hun. 

”Nogle ting tyder på, at det ikke er her, man skal være allermest bekymret, eftersom en stor del af indskuddene er dækket af indskydergaranti, og en stor andel af deres kunder er detail,” lød det. 

Generelt er pengeinstitutterne velpolstrede med en fornuftig kapitaloverdækning, og de har meget få nedskrivninger. Men det er ikke tilfælde for alle. 

”Nogle har meget stor overdækning, mens andre har mindre. Så selvom gennemsnittet ser pænt ud, er der institutter, der har behov for at se på det her,” sagde hun.