Fynske Bank melder om rekordresultat og holder fast i opjusterede forventningerne

Fynske Bank kan melde om en udlånsvækst på 10,7 pct. i årets første kvartal i forhold til samme periode som sidste år. 
Henning Dam er adm. direktør i Fynske Bank. | Foto: Fynske Bank / Pr
Henning Dam er adm. direktør i Fynske Bank. | Foto: Fynske Bank / Pr

Der var i første kvartal 2023 fremgang på stort set alle hovedposterne hos Fynske Bank, der selv betegner periodens udvikling som ”historisk”.

Netto rente- og gebyrindtægterne landede i 96,9 mio. kr., hvilket var et markant løft fra 66,4 mio. kr. i samme periode af 2022.

Kursreguleringerne steg samtidig til 12,5 mio. kr. mod et minus på 16,5 mio. kr. et år tidligere.

Den positive udvikling skyldes, at ”de stigende markedsrenter har medført stigende renteindtægter på bankens udlån”, hvoraf det også fremgår, at Fynske Bank har haft positive kursreguleringer på obligationsbeholdningen.

”På toppen af det har Fynske Bank oplevet en positiv udvikling i bankens udlån. Her svarer fremgangen til en vækst på 10,7 pct.,” hedder det i en meddelelse.

På baggrund af en mindre stigning i personale og administrationsomkostningerne fra 59,0 til 64,9 mio. kr., og et næsten uændret niveau for afskrivningerne i 1,0 mio. kr. var forbedringen på bundlinjen ganske kraftig.

Resultatet før skat endte således i første kvartal på 54,5 mio. kr. mod et overskud på 0,7 mio. kr. i første kvartal af 2022.

Efter en skattebetaling på 13,1 mio. kr. sammenlignet med en modregning på 1,1 mio. kr. i de første tre måneder af sidste år endte nettoresultatet på 41,4 mio. kr. mod et overskud på 1,8 mio. kr. i 2022.

”Med et så stærkt regnskab er der naturligvis god grund til, at vi husker at hæve armene. Vi ser en glædelig og meget tilfredsstillende udvikling i særligt vores udlån med en rigtig flot vækst på mere end 10 pct. Væksten her er drevet af vores erhvervskunder, men vi oplever også vækst i privatsegmentet, udtaler administrerende direktør i Fynske Bank,” Henning Dam.

Fynske Bank fastholder i regnskabet for første kvartal opjusterede forventninger til regnskabsåret 2023, som banken meldte ud i april. Før skat forventer banken at aflevere et resultat i niveauet 140-165 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også