De danske banker vil over en bred kam være modstandsdygtige, hvis der opstår en situation, hvor finansmarkederne fryser til is, og kunder begynder at trække deres penge ud.

Det viser en kortlægning, som FinansWatch har lavet på baggrund af bankernes årsregnskaber. 

Bankernes likviditet har været særligt i fokus efter krakket i amerikanske Silicon Valley Bank, der kom i store problemer, efter at kunderne begyndte at trække indlån ud i stor stil - kendt som et bankrun. 

Det var banken ikke i stand til at honorere, og derfor var den nødsaget til at sælge ud af sin obligationsbeholdning med store tab. Også Credit Suisse, som konkurrenten UBS reddede ved at købe banken, led gennem længere tid under, at kunder trak midler ud.

De danske banker er underlagt et lovmæssigt krav om, at de skal kunne håndtere en periode på 30 dage, hvor der kommer et likviditetsmæssigt stort pres mod banken, og de samtidig ikke har adgang til anden kapital. 

Det er målt ved nøgletallet Liquidity Coverage Ratio - LCR - som minimum skal være på 100 pct. Det dækker i korte træk over bankens beholdning af meget likvide aktiver - i form af f.eks. visse obligationer eller indskud i Nationalbanken - og på den anden side bankens forventede udgående pengestrøm i et scenarie med stress på likviditeten.

Helt fra de største danske banker og ned til de allermindste er der en solid overdækning på det nøgletal.

Hos Bankresearch vurderer direktør Nicholas Rohde, der følger banksektoren tæt, at de danske banker står godt stillet til at kunne håndtere en presset periode.

”Der burde ikke være nogen nervøsitet i det danske marked omkring likviditetssituationen blandt bankerne. Det ser rigtig fint ud,” siger Nicholas Rohde. 

Fokus på likviditet efter krak

Nicholas Rohde understreger, at man skal være påpasselig med at sammenligne bankernes LCR-niveau på tværs, fordi der er store forskelle på institutterne - herunder kundefordelingen, hvordan de placerer deres penge, og hvor stor en andel af indlånene der ligger under indskydergarantien på 750.000 kr.

Med de seneste uger uro på bankmarkedet forventer Nicholas Rohde, at de børsnoterede banker vil forsøge at vise, at de er godt stillet på likviditeten, når regnskaberne for første kvartal begynder at rulle ind i april og maj.

”Når der har været så meget nervøsitet efter Silicon Valley Bank og Credit Suisse, vil jeg forvente, at man på direktionsgangene har fokus på at italesætte, at man kapital- og likviditetsmæssigt ligger på et godt niveau. Det kan de gøre på en rigtig god baggrund, når man ser på deres nøgletal,” siger Nicholas Rohde.

Artiklen fortsætter under grafikken...

Blandt de største banker - SIFI-institutterne - varierer overdækningen på LCR-kravet mellem de forskellige banker. Fra Danske Bank lyder det, at banken er ”helt komfortable” med sit LCR-niveau, der svarer til en buffer på 570 mia. kr. 

”En LCR på 151 pct. viser, at banken i en periode med stress har en betydelig likviditetsoverdækning. Vi kommenterer principielt ikke på andre bankers forhold, men noterer os, at det grundet mange forskellige forhold i eksempelvis forretningsmodeller og kundesammensætning kan være svært at sammenligne banker,” siger Claus Ingar Jensen, der er chef for investor relations i Danske Bank, i en skriftlig kommentar. 

I forhold til Silicon Valley Bank er der væsenlige forskelle til de europæiske banker, da de små og mellemstore amerikanske banker har været underlagt slappere regulering end i Europa. 

Daværende præsident Donald Trump lempede i 2018 reglerne for banker med aktiver mellem 50 og 250 mia. dollar, så de blandt andet ikke var underlagt et LCR-krav. 

Flere iagttagere har dog påpeget, at Silicon Valley Banks uanset hvad ikke ville kunne have overlevet et så voldsomt træk på bankens indlån, og at bankens problem i forhold til likvide aktiver var, at den lå inde med mange obligationer med lang løbetid, som var faldet markant i kurs som følge af stigende renter og derfor gav et stort tab, da banken måtte sælge ud. 

Artiklen fortsætter under grafikken...

Nationalbanken har ansvaret for at sikre den finansielle stabilitet, og efter krakket i Silicon Valley Bank fremhævede banken, at der er indført skærpede kapital- og likviditetskrav til bankerne. 

Nationalbanken skriver i sin seneste rapport på området fra december, at både SIFI-bankerne og de øvrige overholder LCR-kravet med en ”vis margin”, men at deres LCR er faldet som følge af et større likviditetsbehov hos kunderne.

Nationalbanken laver løbende analyser, hvor banken tester for, hvornår bankerne ville kunne modstå en hård periode med stress på de finansielle markeder.

”De systemiske banker har fortsat en solid likviditetsposition. Alle de systemiske banker har en overlevelseshorisont med positiv overskudslikviditet på mindst fem måneder i det hårdeste scenarie i Nationalbankens følsomhedsanalyse.”

”I scenariet antages adgangen til markederne at være lukket, samtidig med at indlånet falder markant, og lånefaciliteterne til kunderne stiger,” skrev Nationalbanken. 

Nationalbanken fremhævede dog, at det er blevet sværere og dyrere at skaffe kapital, og det stiller højere krav til bankens planlægning.

”De ændrede markedsforhold for likviditetsfremskaffelse gør, at bankerne i højere grad end tidligere skal være forberedt på stigende likviditetsbehov og låneefterspørgsel fra deres kunder,” skrev Nationalbanken. 

Artiklen fortsætter under grafikken...

Flere mindre banker stikker ud i opgørelse med meget høje LCR-nøgletal. En af dem er sønderjyske Kreditbanken, der ved udgangen af 2022 opgjorde nøgletallet til 755 pct., hvilket bliver løftet, fordi banken har et markant indlånsoverskud, hvoraf en væsentlig del er placeret i Nationalbanken, mens resten er investeret i obligationer med kort løbetid. 

”Mit primære fokusområde er indlånsoverskuddets størrelse, for det sikrer likviditeten i banken. Det er vigtigt for mig at have et likviditetsoverskud, der er markant og tilstrækkelig til at håndtere enhver situation, der måtte opstå,” siger Lars Frank Jensen, adm. direktør i Kreditbanken. 

Kreditbanken gik ind i 2023 med et indlånsoverskud på lige knap 1,8 mia. kr. 

Banken, der har et nedfældet mål om at være uafhængig af ekstern finansiering, havde på samme tidspunkt en kapitalprocent på 26,8, der næsten udelukkende består af aktiekapital og opsparet overskud. Bankens solvensbehov er opgjort til 11,2 pct., hvilket giver Kreditbanken en solvensmæssig overdækning på 15,6 procentpoint. 

Lars Frank Jensen slår fast, at han ikke ser nogen faresignaler for hverken Kreditbanken eller de danske banker bredt set i kølvandet på uroen i USA og i Schweiz, hvor Credit Suisse blev reddet efter et opkøb fra konkurrenten UBS. 

Det store indlånsoverskud betyder imidlertid, at der er ro på bagsmækken, hvis der skulle opstå situationer, hvor der kommer pres på likviditeten. Samtidig betyder det, at banken vil kunne fortsætte med at yde udlån i perioder med stress.

” Vi har ikke været i og kommer heller aldrig i en situation, hvor vi må afvise at give udlån, fordi vi mangler likviditet,” siger Lars Frank Jensen.