ECB's tilsynsformand vil have styr på konkursforsikringer efter sektoruro
.jpg)
Globale tilsynsmyndigheder som Financial Stability Board, FSB, bør føre tættere opsyn med markedet for konkursforsikringer efter den seneste tids uro i banksektorne.
Det mener Andrea Enria, der er formand for Den Europæiske Centralbanks tilsynsråd, ifølge Bloomberg News.
Ved en konference i Frankfurt siger formanden, at relativt få handler på markedet for konkursforsikringer - også kendt som Credit Default Swaps, CDS’er - satte banksektoren over styr.
Andrea Enria foreslår, at man kunne gøre store fremskridt ved at rydde ud i CDS-markedet med henblik på at skabe øget transparens.
Uroen på CDS-markedet førte til den nylige tvungne sammensmeltning mellem UBS og Credit Suisse, hvis præmie for at forsikre sig mod konkurs steg til enorme niveauer med store kursfald til følge.
Nervøsiteten i markedet vækker da også bekymring hos Andrea Enria, siger han ved konferencen ifølge Bloomberg News.