Store obligationsinvestorer står til tab på Credit Suisse

To af de allerstørste obligationsinvestorer i USA står over store tab, efter at Credit Suisse i weekenden blev overtaget af UBS, og efter den kriseramte banks AT1-obligationer blev nedskrevet til nul.
Pacific Investment Company, Pimco, er den største indehaver af obligationerne, der er udstedt af Credit Suisse som supplerende kapital. I alt har Pimco for 807 mio. dollar i porteføljen, erfarer Bloomberg News fra unavngivne kilder.
Det er de schweiziske myndigheder, som i weekenden gennemtvang salget af Credit Suisse til UBS og i den forbindelse besluttede, at AT1-obligationerne skulle skrives ned til en værdi på nul, en samlet nedskrivning på godt 17 mia. dollar.
Invesco har også AT1-gæld fra Credit Suisse for et beløb svarende til 370 mio. dollar.
Hverken Pimco eller Invesco har ønsket at kommenterer oplysninger over for Bloomberg News.
Medtoden med at nedskrive obligationsudstedelserne til nul, mens Creidt Suisses aktieejere dog får noget for deres ejerandele, anses som ganske uortodoks. Normalt er obligationsejerne nemlig bedre sikrede end aktionærerne.