Amerikansk bank har udsigt til ny nedtur efter rygter om muligt salg
Aktierne i First Republic Bank ligger torsdag til at fortsætte nedturen med et fald på 29,9 pct. til 21,84 dollar i formarkedet, efter at den San Francisco-baserede bank rygtes at udforske strategiske muligheder herunder et salg.
Det siger personer med kendskab til sagen ifølge Bloomberg News.
Nedturen fortsætter dermed efter onsdagens fald 21,4 pct., der var drevet af, at kreditvurderingsselskaberne S&P Global og Fitch begge sænkede deres kreditvurderinger af bankens gæld til junk.
Aktien er decimeret siden lukkeniveauet i 115 dollar onsdag i sidste uge, hvilket var umiddelbart før Silicon Valley Bank meldte om likviditetsproblemer og siden krakkede.
Banken, som også afvejer muligheder for at styrke likviditeten, forventes at tiltrække interesse fra større rivaler, siger kilderne.