Det var to trætte, men glade og lettede chefforhandlere, der i minutterne efter at have lukket døren endeligt til forhandlingslokalet, kunne annoncere en ny overenskomst for 41.000 bankansatte og 120 virksomheder. 

Det helt store tema til årets forhandlinger har været løn, og her erkender Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), at arbejdsgiverne har strukket sig langt for at nå en aftale. 

”For tre år siden havde jeg haft andre procenter i tankerne,” siger direktør i FA, Nicole Offendal. 

Parterne blev enige om en samlet lønstigning på 8,2 pct. over de kommende to år. I 2023 stiger lønnen med 4,5 pct. og i 2024 med 3,7 pct. En mindre del af lønstigningerne skal forhandles lokalt ude i virksomhederne. 

”Man ønsker sig altid mere. Men det er en forsvarlig og god aftale,” siger formand for Finansforbundet, Kent Petersen og tilføjer, at han tror, at arbejdsgiverne synes, ”den er vel dyr.”

Nicole Offendal, Kent Petersen og det øvrige forhandlingshold, havde siden kl. 12.30 tirsdag middag og hele vejen frem onsdag morgen kl. 8.50, hvor nyheden blev offentliggjort, bakset med at nå til enighed om lønspørgsmålet. 

”Vi har måttet strække os meget i forhold til de sidste mange år. Men økonomien ser også bedre ud end frygtet, og vi har endnu ikke set noget til recession. Så lige nu ser resultatet fornuftigt ud,” mener FA-direktør Nicole Offendal. 

Kampen om reallønnen

Danskernes realløn, dvs. hvad man købe for sine løn, blev i 2022 blevet kraftigt forringet af den stigende inflation, der i løbet af året nåede over ti pct. 

Nordeas prognose for inflationen er, at den vil ligge på 5,0 pct. for 2023 og 2,4 pct. for 2024. Danske Bank forventer en inflationsstigning på 5 pct. i 2024.

Holder de prognoser stik, vil de bankansatte altså få genoprettet reallønnen i de kommende år. 

”Jeg er overordentlig godt tilfreds med 8,2 pct. i 2023 og 2024. Det skal gerne give en reallønsstigning,” siger Kent Petersen.

Mens det har været analysen, at overenskomsten på industriens område forsøgte at genoprette medarbejdernes reallønstab i 2022, kigger finanssektorens aftale mere frem end tilbage. Medarbejderne bliver med andre ord ikke kompenseret for den markante udhuling af købekraften, der fandt sted i fjor. 

”Det var ikke realistisk med en lønudvikling, der kan samle reallønstabet fra 2022 op. Men kigger jeg på de foregående tre år ser det fornuftigt ud,” siger Kent Petersen. 

Formanden har undervejs i forhandlingerne argumenteret for, at de bankansatte skal have del i de store overskud, som bankerne har præsenteret for 2022. Bl.a. Spar Nord, Nykredit, Ringkjøbing Landbobank, Jyske Bank og Sydbank har præsenteret historisk store overskud. 

”Kigger man på resultaterne, kunne man godt argumentere for, at de ansatte skulle have en større lønstigning,” siger han og tilføjer:

”Som forhandler går jeg aldrig fra bordet, med alt jeg gerne ville have.” 

En dyr men balanceret aftale

Lønnen er ikke kun et centralt emne for de ansatte. Omkostninger til løn er en stor del af bankernes udgifter og en stor lønstigning, vil sætte sit præg på virksomhedernes budgetter. I økonomiske trængselstider er det gerne medarbejderstaben, der står for skud, når der skal spares penge. 

Men bankerne har forståelse for, at den store inflationsstigning har haft en overordentlig stor påvirkning på overenskomstsresultatet.

”Vi har opbakning til aftalen. Ellers havde vi ikke indgået den,” siger arbejdsgiverdirektør Nicole Offendal. 

Ser man på lønnen, er overenskomsten den dyreste i nyere tid, som FinansWatch har beskrevet. 

”Der er ingen tvivl om, at den [aftalen, red] er dyr. Det må vi sige. Men kigger vi på reallønnen og den forventede lønudvikling, tror vi, det er en balanceret aftale,” siger hun.

Ligesom Kent Petersen er det Nicole Offendals vurdering, at aftalen vil sikre reallønnen. Hun har dog også tidligere understreget, at det ikke har været et mål i sig selv, at medarbejderne ikke skulle tabe yderligere på reallønnen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

FA-direktøren bemærker også, at virksomhederne i de seneste år i vidt omfang har kompenseret medarbejderne via lønstigninger uden for overenskomsten, såkaldt lønglidning. 

”Vi kan også se, at der i de senere år, hvor lønnen på overenskomsten ikke er steget ret meget (to pct. om året, red.), har været en stigning i lønglidning.” 

Hun tilføjer, at det såkaldte gennemsbrudsforlig på industriens område, der blev indgået i forrige weekend, har spillet en afgørende rolle for det endelige resultat. 

”Der blev lagt nogle rammer med gennembrudsforliget. Dem kan vi ikke afvige meget fra,” siger hun. 

Var parterne endt i Forligsinstitutionen på ny, hvor de havde et enkelt møde efter forhandlingerne brød sammen i februar, var det nemlig de tal, som forligsmanden havde taget udgangspunkt i, er direktørens vurdering. 

Mens FA har givet sig på lønspørgsmålet, mener Nicole Offendal dog også at arbejdsgiverne har fået en del igennem. 

”Vi er blevet imødekommet på ting som fleksibilitet, hjemmearbejde, barsel. Vi er rigtig glade for, at vi kan give fuld barsel til fædre og medmødre,” siger hun. 

Lange og hårde forhandlinger

Forhandlingerne har siden januar, hvor de begyndte, været præget af stor uenighed mellem parterne. På tredje møde brød forhandlingerne sammen og Finansforbundet udsendte et konfliktvarsel. Efterfølgende mødtes parterne i Forligsinstitutionen, hvor de blev enige om at genoptage forhandlingerne. 

På mødet tirsdag, der altså varede fra middag og hele vejen til onsdag morgen, var lønspørgsmålet det altdominernede tema. Da det faldt på plads, var en aftale nært forestående. 

”Da vi blev enige om lønudviklingen, var det nemt at blive enige om resten af knasterne. Vi er glade for, at vi har ligestillet barslen, lavet yderligere fleksibilitet og skabt gode rammer for hjemmearbejde,” siger Kent Petersen. 

Han erkender dog samtidig, at det ikke er den mest fremadskuende overenskomst, der er blevet indgået. 

”Det er klart, at når løn har fyldt så meget, har der ikke været penge til nye, spændende tiltag,” siger han. 

Nicole Offendal er lettet over endelig at nå i mål. 

”Det har været lange og hårde forhandlinger. Og der har også været et par gange i løbet af natten, hvor jeg var i tvivl om, hvorvidt vi ville komme i mål,” lyder det. 

”Aftalen betyder, at vi nu får ro på bagsmækken,” siger hun.