Mod slutningen af 2022 blev der sat punktum for den såkaldte COP15 om biodiversitet i Montreal. Man kan have mange meninger om den aftale, der blev indgået. 

Men for mig var det en milepæl, der indvarsler, at biodiversitet på lige linje med klima bliver en faktor, som erhvervslivet – og særligt bankerne – bliver nødt til at forholde sig til. Verdens nationer har nu indgået bindende mål om biodiversitet, og pilen peger allerede nu på finansiering og bankernes rolle i at opnå målene. 

Inden for en årrække vil biodiversitet fylde lige så meget som klimakrisen, og det vil blive endnu en faktor inden for bæredygtighed, der vil kræve bankernes fokus og dermed dyrebar opmærksomhed på direktionsgangene. Til gengæld er vi i Norden også godt stillet i forhold til, at kunne tage en førende position i verden.

Banker saver i gren, de selv sidder på

De nordiske banker gør det generelt rigtig godt i forhold til at tage ansvar for Net Zero både i forhold til deres egen drift og i forhold til at støtte deres kunder i at skære på CO2-udslippet. Det er rigtigt glædeligt, men det er altså kun et hjørne af den store bæredygtighedsindsats, der venter forude. Tabet af biodiversitet er nemlig en reel og mærkbar trussel og mindst lige så akut som klimakrisen. 

Hvis man skal gøre det op i tørre tal, så afhænger halvdelen af verdens samlede bruttonationalprodukt i en eller anden grad af naturen. Jordens oceaner, floder, skove og landområder leverer råmaterialerne, der skaber fundamentet for den globale økonomi. Alligevel investerede verdens banker i 2019 mere end 17,7 billioner kroner i brancher, der er direkte ansvarlige for ødelæggelse af biodiversitet.

Det kan man vist roligt kalde at save den gren over, man selv sidder på. Tilgangen bliver nødt til at være en anden fremadrettet. 

Uanset hvordan man som bankdirektør forholder sig til ovenstående regnestykke, så kommer man de kommende år til at skulle forholde sig til biodiversitet. Det vil nemlig blive dikteret af lovgivning.

EU har allerede publiceret sin biodiversitetsstrategi for 2030, der blandt meget andet lægger op til frivillige tiltag for gennemsigtighed og rapportering fra banker. I løbet af 2023 vil også EU’s taksonomi, der definerer, hvad der er bæredygtigt, blive udvidet med et kapitel om biodiversitet. Dette vil drive en fornyet fokus og et fornyet behov for bankerne til at forstå sine kunders aftryk på biodiversiteten. 

Hvis man skal sige det lidt friskt: If you snooze, you loose. 

Bankerne kan lige så godt komme i gang. Jo bedre forberedt de er, når lovgivningen lander, jo større konkurrencefordel. Og som tidligere nævnt: De nordiske – og danske banker – står godt i forhold til at kunne løbe forrest.

Styr på data og start i det små

Så hvor skal bankerne starte? Det er ikke nemt, for biodiversitet er en kompleks størrelse, og når det kommer til data langt mere komplekst end klimaindsatsen, som mere eller mindre kan reduceres til ét datapunkt: CO2. Biodiversitet kan til sammenligning måles på et hav af parametre, og effekterne viser sig ofte helt lokalt. 

Det er ikke nemt, men heldigvis er der rigtigt meget godt arbejde i gang i finanssektoren med henblik på at måle og rapportere på biodiversitet. 

Der er efterhånden ved at forme sig markedsstandarder både for at måle biodiversitetsaftrykket på bankernes udlån (PBAF); for at sætte målsætninger (SBTN), og for at rapportere på indsatsen (TNFD). Og der er også mange muligheder for bankerne til at engagere sig i dette arbejde og at samarbejde med andre banker om at finde anvendelige og retvisende måder at tilgå biodvidersitet på. 

Men uafhængigt af disse initiativer er det vigtigt, at bankerne på den helt korte bane orienterer sig i EU’s taksonomi for biodiversitet, der lander lige om lidt. Den vil være et godt startpunkt på rejsen mod at få defineret en strategi, for den kan være en rettesnor, i forhold til hvilke sektorer og aktiviteter, det vil give bedst mening at fokusere på.

Og så vil jeg anbefale bankerne at angribe kompleksiteten ved at starte i det små. Vælg eventuelt en pilot-branche, som I starter med at fokusere på – selvfølgelig en med stor betydning for biodiversiteten. Start ligeledes med nogle få udvalgte målepunkter, som det er realistisk at få data og følge op på. Og endelig vil det give god mening at starte dialogen med NGO’er, eksperter og andre, som vil kunne berige den enkelte banks arbejde med biodiversitet. 

Uanset hvad er det en stor opgave, der ligger foran bankerne. Men med det gode afsæt vi har iblandt bankerne i Norden, er det også en god mulighed til at få en konkurrensefordel og til at igen vise, at Norden kan tage førertrøjen på, når det gælder.