Selvom negative renter i mange år har gjort ondt på landets banker, er branchens samlede indtægter ikke faldet siden 2012. For i takt med, at rentemotoren har tabt omdrejninger, har bankerne skruet markant op for gebyrindtægterne for at kompensere for faldet. 

Det viser nye tal fra analysefirmaet Bankresearch. 

Siden Nationalbanken første gang indførte negative renter i 2012, er sektorens samlede gebyrindtægter således tæt på fordoblet fra 15,8 mia. kr. til 28,9 mia. kr. 

I 2021 udgjorde gebyrer knap halvdelen af bankernes rente- og gebyrindtægter, og nu, hvor renterne er begyndt at normalisere sig, står bankerne derfor et bedre sted rent indtægtsmæssigt, end de gjorde i årene lige efter Finanskrisen. 

”Det påvirker dem helt klart positivt, og når renteniveauerne stiger, vil deres muligheder for at levere en fornuftig basisindtjening alt andet lige også blive bedre,” siger Nicholas Rohde, der som indehaver af Bankresearch fører statistik og laver analyser af bankmarkedet. 

Forbrugerrådet: Rul gebyrer tilbage

Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, kalder gebyrudviklingen problematisk. Han opfordrer bankerne til at finde slettelakken frem og gå prisbøgerne igennem igen. 

”Rentesiden er i høj grad bestemt af renten i samfundet. Gebyrerne er bankens beslutning, og i det nuværende miljø er der fornuft i at rulle nogle gebyrer tilbage,” siger Morten Bruun Pedersen. 

Han peger på, at bankerne over flere år indførte nye gebyrer eller skruede priserne op med et argument om, at de i lavrentemiljøet var nødt til at kompensere for tabet af renteindtægter ved at øge indtægterne andre steder i forretningen.

Det argument har tabt styrke i en tid, hvor rentemarginalen er i bedring, og hvor opjusteringer på stribe vidner om, at bankerne har kurs mod høj indtjening, mener cheføkonomen. 

”Det er ikke, fordi jeg ikke under bankerne en øget indtjening. Men når man indførte gebyrer for at kompensere for tabet på rentesiden, ville det være fornuftigt i hvert fald at sætte dem ned, når tiderne ser lysere ud,” siger han.

Niels Arne Dam, der er analysedirektør i brancheforeningen Finans Danmark, bekræfter, at bankerne står bedre i dag, end de gjorde før Nationalbanken introducerede negative renter. Men det er ikke ensbetydende med, at de ikke har brug for de højere gebyrindtægter. 

”Det er rigtigt, at højere renteindtægter alt andet lige vil forbedre indtægtssituationen, når man sammenligner med årene lige efter finanskrisen. Man kan se, at kerneindtjeningen indtil nu har udviklet sig nogenlunde fladt. Men man skal huske, at perioden efter krisen var svær for bankerne, og så skal man heller ikke glemme, at bankerne også har nogle udgifter, som bestemt ikke er blevet mindre i mellemtiden,” siger Niels Arne Dam.

Han fremfører tre centrale argumenter for, at gebyrstigningerne har været nødvendige: Kompensation for negative renter, øgede omkostninger til compliance og større kapitalkrav, som i grove træk har ført til en fordobling af bankernes kapital, der skal forrentes.

”Det gør det også dyrere at drive bank. Derfor er det meget naturligt, at gebyrerne er steget,” siger Niels Arne Dam, der tilføjer, at han ikke vil gå ind i en diskussionen om indtægtskildernes størrelse i forhold til hinanden. 

”Jeg vil bare pege på, at selvom gebyrindtægterne er steget i perioden, så er det afkast, bankerne kan levere til deres investorer og ejere, stadig langt under, hvad du ser i det øvrige erhvervsliv.”

Manglende gennemsigthed

Morten Bruun Pedersen forventer da heller ikke, at bankerne kommer til at sløjfe gebyrer med det første, og det hænger ifølge cheføkonomen sammen med, at der mangler gennemsigtighed omkring bankernes priser. 

”Problemet med gebyrer er ikke, at folk ikke vil betale for ydelser. Problemet er, at folk ikke kan finde prisen. Når folk ikke kan finde prisen, så har virksomhederne intet incitament til at gå ud og give en skarp pris, og det hæmmer konkurrencen,” siger Morten Bruun Pedersen. 

Han fremhæver en rapport om konkurrencesituationen på bankmarkedet, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgav i sensommeren sidste år.

Her konkluderer styrelsen på baggrund af en stikprøveundersøgelse, at danskerne ikke ved, hvad de betaler for at være kunde i deres bank. Mens de overestimerer deres omkostninger til lån og til banken samlet set, så undervurderer de, hvor mange penge de betaler i gebyrer, fremgår det af rapporten. 

”Folk kan simpelthen ikke finde ud af, hvad det egentlig er, de betaler for, og derfor er det problematisk med en forretningsmodel, der er så gebyrbaseret,” siger Morten Bruun Pedersen. 

Var nødt til at øge indtægter

Nicholas Rohde vurderer, at en del af stigningen i gebyrindtægter formentlig skyldes prisstigninger, og det, kombineret med en markant forbedret rentemotor, stiller bankerne godt. Men han tilslutter sig også Niels Arne Dams forsvar for gebyrstigningerne langt hen ad vejen. 

”Det hører også med til billedet, at bankernes samlede forretningsomfang er steget betydeligt i perioden, mens renteindtægterne – deres væsentligste historiske indtægtskilde – de seneste år er faldet meget,” siger han. 

Han peger på, at egenkapitalen er steget med 124 pct. til 327,7 mia. i 2021, og at bankernes samlede kapitalgrundlag er forøget med 101 pct. til 361,0 mia. Alt andet lige betyder det, at forrentningen af af de to kapitalposter er faldet markant. 

”Samtidig er der også kommet flere nye omkostninger til i form af compliance og hvidvask-kontrol, og derfor har de faktisk stadig et efterslæb i forhold til at få indtjeningen op på et niveau, hvor de kan forrente deres investerede kapital fornuftigt,” siger han.