Striden om bankernes omdiskuterede negative renter står til at skulle afgøres ved domstolene.

Forbrugerombudsmanden agter således at hive Jyske Bank i retten for at kaste lys over, om banken havde hjemmel til at indføre negative renter for privatkunder med visse kontotyper.

Det viser et brev, som Jyske Bank har modtaget fra Forbrugerombudsmanden, som FinansWatch har set via en aktindsigt.

”Forbrugerombudsmanden [agter] at indbringe spørgsmålene om, hvorvidt Jyske Bank havde det fornødne aftalegrundlag i sine forretningsbetingelser og produktvilkår til at indføre negative renter på indlån, og i givet fald om vilkårene herom skal tilsidesættes som urimelige efter aftalelovens § 38 c, jf. § 36, for domstolene med henblik på en afklaring af retstilstanden,” fremgår det af brevet.

Sagen drejer sig mere konkret om konti med binding som eksempelvis pension- og børneopsparing samt de særlige kontotyper ”basale indlånskonti” og ”basale betalingskonti”, som ifølge Jyske Bank ikke benyttes af særligt mange kunder.

Sagen kan potentielt betyde, at Jyske Bank kan blive pålagt krav om, at banken har pligt til at betale renter tilbage til kunderne for negative renter indført på disse konti siden 2019.

Over for FinansWatch kalder Forbrugerombudsmanden, Christina Toftegaard Nielsen, sagen for principiel. Den er en prøveklud for andre tilfælde, hvor en virksomhed hæver prisen over for kunder.

”Efter vores opfattelse er det her vigtige spørgsmål, og efter vores opfattelse er det også principielle spørgsmål. Og det er årsagen til, at vi mener, at det skal forelægges for domstolene,” siger Forbrugerombudsmanden til FinansWatch.

”Sagen vedrører de konti, hvor der er forskellige typer binding på. Og så er det dem, der hedder basale betalingskonti og basale indlånskonti. De kan anvendes som lønkonti, men det er næppe særligt udbredt,” siger hun.

Jyske Bank fastholder i et svar til Forbrugerombudsmanden, at banken mener at have haft hjemmel til at indføre negative renter. Banken ønsker ikke at stille op til mundtligt interview, men ordførende direktør Anders Dam afviser pure i en skriftlig kommentar, at der er noget at komme efter:

”Det er Jyske Banks opfattelse, at banken har været berettiget til at opkræve negative renter på alle privatkunders indlånskonti,” udtaler han.

Sagens to spor

Brevet er et såkaldt vurderingsbrev. Der er altså ikke tale om en egentlig stævning endnu, men det viser, at det er den vej, Forbrugerombudsmanden formentligt vil gå.

Helt overordnet vil Forburgerombudsmanden have undersøgt to forhold.

For at trykprøve de specifikke konti vil en domstol for det første skulle vurdere, om Jyske Bank havde hjemmel i sine generelle rentevilkår til at indføre negative renter. Dermed vil en mulig sag også trykprøve Jyske Banks generelle hjemmel til at indføre negative renter mere bredt.

”Det kan give anledning til en vis tvivl, om Jyske Banks generelle forretningsbetingelser gav banken den fornødne aftaleretlige hjemmel til at varsle og opkræve negative renter for indlån på konti i forbruger-/privatkundeforhold uden at anmode om forbrugernes aktive accept af aftaleændringen (…),” skriver Forbrugerombudsmanden i brevet.

Hvis domstolene slår fast, at Jyske Bank ikke havde hjemmel, giver sagen sig selv: Jyske Bank havde ikke lov til at opkræve negative renter på så meget som en eneste af kundernes konti.

Men hvis udkommet derimod bliver, at Jyske Bank havde ret til - altså hjemmel til - at indføre negative renter, vil Forbrugerombudsmanden for det andet have en domstol til at vurdere, om aftalerne bag samt den egentlig indførelse af negative renter på ovennævnte kontotyper kan tilsidesættes, fordi de var urimelige for kunderne.

Her vurderer ombudsmanden, at det er ”overvejende sandsynligt, at rentevilkårene i Jyske Banks generelle forretningsbetingelser om variabel rente vil blive tilsidesat som urimelige, hvis forretningsbetingelserne hjemler opkrævning af negative renter.”

Ombudsmanden varsler, at man i sagen vil nedlægge en påstand om, at Jyske Bank har pligt til at betale penge tilbage til kunder for negative renter opkrævet på de kontotyper, hvor man ikke bare har kunnet hæve pengene, samt på basale indlånskonti og basale betalingskonti.

Det betyder ikke, at ombudsmanden kræver et specifikt beløb fra Jyske Bank, men at kunder i banken, såfremt banken er tilbagebetalingspligt, efterfølgende skal henvende sig til banken og anmode om tilbagebetaling.

Jyske Bank afviser

Mens Forbrugerombudsmanden altså anfægter, at Jyske Banks forretningsbetingelser gav banken tilstrækkelig hjemmel til at indføre negative renter, mener Jyske Bank ikke, at ombudsmanden har noget at komme efter.

Stridens kerne findes i Jyske Banks forretningsbetingelser, hvor der bl.a. står, at ”rente- og provisionssatser er variable”, samt at det betyder, at banken kan ændre dem.

Ifølge Forbrugerombudsmanden giver forretningsbetingelserne banken en ensidig adgang til at ændre aftalerne.

Jyske Bank mener derimod, at forretningsbetingelserne ikke efterlader tvivlsspørgsmål. Ifølge ordførende direktør Anders Dam efterlod det såkaldte aftalegrundlag ”ikke fortolkningstvivl vedrørende rentefastsættelsen for indlån”.

”Det fremgår således klart og tydeligt af aftalegrundlaget, at renten er variabel, og at renten kan ændres under en række nærmere beskrevne omstændigheder og frister for varsling,” udtaler han.

Jyske Bank fremhæver over for FinansWatch i alt ni punkter, der understøtter, at det var rimeligt at indføre negative renter.

Her peger banken blandt andet på markedssituationen, hvor Jyske Bank i mange år friholdt kunder for negative renter, selvom Nationalbankens rente var i minus.

Derudover hæfter banken sig ved, at flere instanser har forholdt sig til bankernes negative renter. Blandt andet Det Finansielle Ankenævn, der ifølge banken i sine vurderinger ikke har tilsidesat Jyske Banks eller andre pengeinstitutters aftalegrundlag som urimelige.

Sagen har to år på bagen

Jyske Bank var den første danske bank, der begyndte at opkræve negative renter for privatkunderne på de mere gængse almindelige lønkonti, som altså ikke står centralt i Forbrugerombudsmandens varslingsbrev, efter en årrække med negative renter i Nationalbanken og negativt afkast på obligationer.

I første omgang varslede banken i august 2019, at kunderne skulle til at betale en negativ rente for indskud over 7,5 mio. kr.

Efterfølgende fulgte resten af sektoren løbende trop, og indskudsgrænsen blev løbende sænket ned til 100.000 kr., som blev standarden i de fleste banker.

Spørgsmålet om lovligheden af de negative renter går helt tilbage til starten af 2020, hvor Forbrugerombudsmanden gjorde Finanstilsynet opmærksom på, at man ikke var enig i, at opkrævning af negative renter var lovlig, og at man overvejede at rejse en sag mod Jyske Bank.

Det kom først frem i pressen i december 2021, hvor TV 2 havde fået aktindsigt i dokumenter fra de to myndigheder.

Forbrugerombudsmanden beklager i brevet til Jyske Bank, at sagen har trukket ud, men skriver, at den lange sagsbehandlingstid skyldes, at ”sagen rejser væsentlige principielle spørgsmål.”

Brevet er sendt til Jyske Bank 13. oktober.

Negative renter har været vurderet

Tidligere har en række myndigheder og instanser vurderet, at der ikke var noget i vejen for at indføre negative renter.

Det Finansielle Ankenævn, som er en klageinstans for blandt andet landets pengeinstitutter, har afgjort flere sager om bankernes opkrævning af negative renter, og i alle tilfælde er sagerne faldet ud til bankens fordel. Afgørelserne bærer dog ikke samme vægt som en eventuel afgørelse ved en domstol.

Finanstilsynet har taget stilling til den del af spørgsmålet, der vedrører basale betalingskonti, og heller ikke her finder man problemer med at opkræve negative renter.

Tilsynet har dog ikke taget stilling til, om der er hjemmel i aftalerne til at opkræve negative renter. Den vurdering har tilsynet ikke mandat til at foretage.

I januar gik også EU-Kommissionen ind i debatten med et svar til Finanstilsynet, der lød, at heller ikke kommissionen kan se noget i reguleringen, der forhindrer banker i at opkræve negative renter på basale betalingskonti.

Det store stridspunkt er, om aftalegrundlaget imellem kunden og det enkelte pengeinstitut er i orden. Det er altså det spørgsmål, som Forbrugerombudsmanden nu ønsker afgjort ved en domstol.

Anders Dam klar til at forsvare negative renter ved domstolene

EU: Bankers negative renter er umiddelbart efter bogen

Danske Bank får medhold i sag om negative renter

Ingen rolig nattesøvn til bankerne: Negative renter kan stadig være ulovlige