FinansWatch

Storbank er næsten sikker på kommende recession

Sandsynligheden for en økonomisk nedtur er tæt på 100 pct., lyder spådommen fra JPMorgan.

En handelsmodel fra JPMorgan indikerer en kommende recession. | Foto: MIKE SEGAR/REUTERS / X90033

Med de amerikanske aktier i nærmest frit fald den senere tid er en recession nærmest helt sikkert forestående.

Det viser en handelsmodel, som den amerikanske investeringsbank JPMorgan har udviklet, skriver Bloomberg News.

Efter sidste uges amerikanske rentemøde, hvor Federal Reserve hævede sin rente med 0,75 pct.point til intervallet 3,00-3,25 pct. og samtidig signalerede yderligere forhøjelse på 125 basispoint inden nytår, faldt aktierne i USA med mere end 6 pct. frem til og med tirsdag i denne uge.

Det er det signal, som har øget sandsynligheden for en recession til 92 pct., mener JPMorgan, mod 51 pct. tilbage i august.

Udviklingen i andre aktiver, herunder basismetaller, blinker samme faresignal med en sandsynlighed på 96 pct. for en recession i USA.

Rentekurven, forskellen på den toårige og den tiårige amerikanske statsrente, har da også siden juli indikeret det samme ved at invertere og gå i minus.

Det er sket, fordi den korte rente er steget mere end den lange, hvilket indikerer, at markedet ser højere inflation på kort sigt end på lang sigt, hvilket i sin tur peger på mere vækst i den nærmere fremtid end på længere sigt.

Mere fra FinansWatch

37-årig anholdt for hvidvask

Tirsdag slog politiet til mod to adresser nord for København. En 37-årig er anholdt og sigtet for hvidvask af 11 mio. kr.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs