FinansWatch

Bankdirektører ser fordele i alsidig produktpalet – forbrugerråd advarer

Stort set alle landets pengeinstitutter er finansielle supermarkeder ifølge Erhvervsministeriets definition. En række direktører ser fordele ved at have en bred vifte af produkter på hylderne, mens Forbrugerrådet Tænk ser faldgruber i institutternes incitament til at promovere produkter fra samarbejdspartnere.

Petter Blondeau er direktør for Fynske Bank. | Foto: Fynske Bank/PR

Det gør kun livet nemmere og billigere for bankkunder, at de kan få både realkredit, forsikring, pension og investeringsløsninger hos deres pengeinstitut.

Sådan lyder det fra en række bankdirektører, som FinansWatch har talt med i kølvandet på fredagens rapport om finansielle supermarkeder fra Erhvervsministeriet.

”Det er ikke anderledes end i alt muligt andet detailhandel. Der har man nogle leverandører, man samarbejder med, og så får man nogle fordele fra sine kunder,” siger Petter Blondeau, adm. direktør i Fynske Bank.

Rapporten definerer begrebet finansielle supermarkeder på en måde, som omfatter mere end otte ud af ti af landets banker, sparekasser og andelskasser. Det har vakt undren hos en række direktører i mindre institutter, som FinansWatch beskrev tirsdag.

Det skyldes, at rapporten regner alle institutter, der udbyder en bred palet af finansielle produkter, som finansielle supermarkeder, uanset om produkterne bliver solgt fra et koncernejet selskab eller gennem partnerskabsaftaler. Og fordi en lang række pengeinstitutter har distributionsaftaler med eksempelvis Totalkredit, Privatsikring, Nærpension og Sparinvest, så defineres de som finansielle supermarkeder.

Vi skal oplyse om årlige omkostningsprocenter i vores dokumenter og gældsbreve. Det skal man netop gøre, så kunderne kan sammenligne forskellige produkter

Per Nørgaard Nielsen, adm. direktør i Sønderhå-Hørsted Sparekasse

Ifølge Erhvervsministeriet har pengeinstitutter nemlig økonomiske incitamenter til at sælge de produkter, de har på hylderne, uagtet om disse er fra datterselskaber eller bliver solgt gennem formidlingsaftaler.

Hos Forbrugerrådet Tænk er man derfor tilfreds med det snit, ministeriet har lagt.

”Det er de styrende incitamenter i rådgivningen, som vi fokuserer på. Og de kan være lige så hæmmende ved distributionsaftaler som ved koncernfællesskab,” siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom hos Tænk.

Han anerkender mindre pengeinstitutters interesse i at kunne tilbyde en bredere palet af finansielle produkter.

”Vi siger bare, at incitamenterne skal være i orden. Det skal ikke være sådan, at en kunde køber et produkt, fordi pengeinstituttet tilfældigvis har en aftale med udbyderen af produktet. Det skal være, fordi produktet er det rigtige for kunden,” siger Morten Bruun Pedersen.

Rapport uden konklusioner

Rapporten indeholder ingen anbefalinger om, hvad man skal stille op med finansielle supermarkeder, selvom det var en del af det politiske opdrag. Det bliver heller ikke konkluderet, hvorvidt finansielle supermarkeder overordnet set er en god eller skidt ting.

Til gengæld oplistes ulemper og fordele.

Blandt ulemperne er, at det bliver vanskeligt for kunden at sammenligne priser på enkeltprodukter, når alt er samlet ét sted. Rapporten peger også på, at kunder er mindre tilbøjelig til at undersøge, om græsset er grønnere på den anden side, når flere produkter er foankret ét sted.

Derudover er kunderne ifølge rapporten i vid udstrækning overladt til dem selv, når det handler om at afsøge markedet for bedre tilbud.

Hvis det ikke var det billigste produkt, ville jeg så stadig anbefale det? Ja, selvfølgelig ville jeg det.

Jan Kirkensgaard , direktør i Faster Andelskasse

Hos Sønderhå-Hørsted Sparekasse vedkender adm. direktør Per Nørgaard Nielsen, at man helst vil sælge produkter fra egne samarbejdspartnere. Men det er ikke et krav, og det skal kun ske, når det giver mening for kunden. Han mener desuden ikke, at den konstruktion hæmmer mobiliteten.

”Vi skal oplyse om årlige omkostningsprocenter i vores dokumenter og gældsbreve. Det skal man netop gøre, så kunderne kan sammenligne forskellige produkter,” siger han.

Heller ikke Petter Blondeau fra Fynske Bank ser noget odiøst i, at banker tilbyder en bred vifte af produkter fra bestemte samarbejdspartnere. I virkeligheden kommer det kunderne til gode, mener han.

”Husk på, at hvis vi ikke er tilfredse med den leverandør, vi har, så skifter vi leverandør. Det gør vi jo, fordi vi hele tiden prøver at optimere på kundernes vegne, og dermed også på egne vegne. Jo bedre produkter vi har over kunderne, jo større sandsynlighed er der for, at vi kan sælge noget til kunderne,” siger han.

Blandt fordelene, som rapporten fremhæver, er, at overskueligheden for kunderne kan være bedre, når alt er samlet et sted.

Den præmis køber Ivan Sløk, bankdirektør hos Totalbanken. Han peger på, at rådgivningen bliver bedre, når den enkelte rådgiver gennem distributionsaftaler har et mere begrænset produktkatalog at præsentere kunderne for.

”Hvis du ved alt om det produkt, du skal sælge, så kan du forklare kunden, hvad det går ud på. Hvis du skal have ti forskellige produkter og huske forfra og bagfra, hvad der er fordele og ulemper ved dem, så tror jeg, det bliver svært for rådgiverne og formentlig også at forklare kunden, hvad det går ud på,” siger han.

At blot 5 pct. af befolkningen årligt skifter deres primære pengeinstitut ud med et andet, er der ikke noget usædvanligt i, mener direktøren.

”Hvis man kender rådgiveren, kender produktet og ved, hvem man skal ringe til, så bliver man mindre mobil, fordi man synes, at det, man har, fungerer godt. Vi bruger vel også alle den samme tandlæge gennem 30 år, selvom dén ovre på den anden side af gaden måske er bedre. Det er jo, fordi man kender vedkommende,” siger han.

Indsigt og indtægter

Hos Faster Andelskasse ser direktør Jan Kirkensgaard flere fordele i at have snor i flere dele af kundernes privatøkonomi. Det gælder bl.a. regulatoriske krav om kreditgivning og hvidvaskbekæmpelse, hvor det giver en bedre indsigt i kundens økonomi, hvis det enkelte institut har det fulde overblik.

Jan Kirkensgaard lægger ikke skjul på, at der også er en økonomisk fordel i helkundeforhold for det enkelte pengeinstitut.

”Pengeinstitutter har det bedre med at have et helkundeforhold. Det giver sig selv. Så har kunden kun noget med dig at gøre. Ud over indsigten ligger der jo også en indtægtskilde i det,” siger han.

Faster Andelskasse lønner ikke medarbejdere efter salg af bestemte produkter. Og ifølge Jan Kirkensgaard gør instituttet sine kunder opmærksom på, at der findes andre alternativer på markeder end de produkter, som Faster Andelskasse distribuerer for sine samarbejdspartnere.

”Hvis det ikke var det billigste produkt, ville jeg så stadig anbefale det? Ja, selvfølgelig ville jeg det. Men jeg ville også være så åben – og det synes jeg også, vi er i vores dialog med kunderne – at sige, at der er andre fisk i dammen,” siger han.

Komplekse krav

I rapporten peger Erhvervsministeriet på, at de finansielle produkters kompleksitet kan betyde, at kunder har svært ved at overskue, hvilke muligheder de har, samt hvad det vil betyde for dem at skifte institut.

Kurt Nielsen, adm. direktør i Sparekassen Balling, anerkender, at det kan være vanskeligt for kunder at sammenligne tilbud med andre leverandører. Men det skyldes ikke sparekassens samarbejdsaftaler, men i stedet regulering, der påbyder institutterne at beskrive bestemte forhold på en bestemt måde over for kunderne.

”Det er komplicerede ting, vi taler om her. Vi skal prøve at sætte os i kundernes sted, som kan være en sygeplejerske eller en tømrersvend. Alt, hvad kunden skal have af skriftlig information, gør det virkelig svært at forstå for en kunde, der ikke er ansat i bankverdenen,” siger han.

Det er Petter Blondeau fra Fynske Bank enig i.

Vil man øge kundemobiliteten, bør man se på reguleringen, mener han.

”Hvis man vil gøre det mindre komplekst, så skal se på kompleksiteten i den lovgivning, der er. Det er ikke for at fraskrive mig et ansvar, men vi har som institut ikke opfundet de beskrivelser på produkter og de disclaimerere, der følger med. Det er vi pålagt at anføre,” siger han.

Ifølge fredagens rapport er 84 pct. af landets pengeinstitutter at regne for finansielle supermarkeder. De har 92 pct. af befolkningen som kunder.

Næsten alle banker er finansielle supermarkeder: ”Man sammenligner David med Goliath”

Rapport om finansielle supermarkeder: Opsplitning kræver forbud mod alle former for samarbejde

Minister varslede konkrete forslag – men ny rapport er blottet for initiativer

Ny rapport: Finansielle supermarkeder gør det uigennemskueligt at være kunde

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs