FinansWatch

Britisk bank løfter kursmålet for Nordea-aktien

Den britiske bank Barclays fastholder anbefalingen neutral for Nordeas aktie.

Nordea-aktien steg onsdag 0,6 pct. til 71,59 kr. | Foto: Philip Davali/Philip Davali, Ekstra Bladet

Den britiske storbank Barclays løfter sit kursmål for Nordea til 77,41 kr. fra 72,96 kr., mens den neutrale anbefaling ”ligevægt” fastholdes.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Bankaktien steg onsdag med 0,6 pct. til 71,59 kr. på børsen i København.

Nordea kom for to uger siden med regnskab for andet kvartal, der viste, at bankens samlede toplinje steg med 1 pct. i kvartalet til 18,2 mia. kr.

Posten var trukket op af en fremgang på 6 pct. i nettorenteindtægterne, som stiger på grund af højere udlån og en forbedret indtjening på indlån, mens gebyrindtægterne faldt med 5 pct., hvilket hænger sammen med lavere gebyrer fra investeringsområdet, som har været præget af uro i andet kvartal.

Til gengæld formåede at løfte sine handelsindtægter i kvartalet med 1 pct. til 2,1 mia. kr.

Bankens overskud på bundlinjen landede på 7,8 mia. kr., hvilket er en fremgang på 3 pct. sammenlignet med det tilsvarende kvartal i 2021.

Nordea-topchef om fravær af opjustering: Vores forventninger har ikke et loft

Analytiker: Nordea er på vej til at nå langsigtet mål før tid

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs