FinansWatch

Lunar om hvidvaskrisiko: Bankerne skal kunne dele data med hinanden

Lunar-chef ærgrer sig over, at bankdirektører anonymt kritiserer virksomheden på hvidvaskområdet. Lunar opfordrer til, at det bliver muligt at dele oplysninger mellem banker.

Svend Ulrik Riis, der er juridisk chef i Lunar, vil have et register over bankkonti, så man kan se, om kunder har konti andre steder. | Foto: PR/Lunar

Bankerne skal kunne dele oplysninger om mistænkelige kunder mellem hinanden, hvis man i højere grad skal hvidvask til livs.

Sådan lyder det fra Svend Ulrik Riis, der er juridisk chef og hvidvaskansvarlig i Lunar, i et debatindlæg hos erhvervsmediet Finans.

”Når én bank har brugt ressourcer på at finde hvidvask eller svindel og har sagt farvel til en kunde på den baggrund, skal man ikke bare kunne starte forfra et andet sted. Relevante myndigheder, som Bagmandspolitiet, skal kunne vurdere, om den nye bank skal have besked om historikken,” skriver han.

Lunar er kommet i fokus om omkring hvidvask efter en artikel i erhvervsmediet Finans, hvor en række bankdirektører - anonymt - udtalte, at der er mange mistænkelige overførsler til Lunar.

I debatindlægget skriver, Svend Ulrik Riis, at han ærgrer sig over den anonyme kritik, og at man ikke kan genkende tallene. Lunar oplyser, at virksomheden i første kvartal har indsendt 1371 indberetninger til Hvidvasksekretariet. Der er samlet indgivet 16.099.

Ud over at bankerne skal kunne dele oplysninger med hinanden, som tidligere er foreslået af resten af sektoren, foreslår Lunar, at der bliver lavet et register over bankkonti, så banker kan se, hvis man har konti andre steder.

Derudover mener Svend Ulrik Riis, at man skal uddanne særligt børn bedre i at undgå digital svindel.

Medie: Lunar giver hvidvask-bekymringer hos konkurrenter

Lunar skal rejse kapital i et presset marked

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs