
En aktionær i Barclays sælger 575 mio. aktier i en blokhandel, der kan blive på op til 867 mio. pund.
Prisintervallet er mellem 147,5 pence og 150,75 pence, skriver Bloomberg News, der har set vilkårene for handlen.
Det er en rabat på 8,1-6,1 pct. i forhold til mandagens lukkeurs i 160,48 pence.
Salget af store aktieposter er kommet igen de seneste dage, da aktiviteten har været meget begrænset på grund af Ruslands invasion af Ukraine i februar.
Sælgerens identitet er ikke afsløret. Den britiske storbanks tre største aktionærer er Blackrock, Vanguard og Qatar Investment Authority.
Tidligere mandag meddelte Barclays, at det venter et tab på 450 mio. pund samt at udskyde aktietilbagekøbsprogrammet efter fejlagtigt at have udstedt 15 mia. dollar mere i strukturerede produkter end banken havde registreret til salg.
Britisk storbank skal betale milliardbeløb tilbage til kunder og udskyder tilbagekøbsprogram