
Deutsche Bank vil udlodde og tilbagekøbe aktier for 700 mio. euro.
Det skriver Bloomberg News.
Den tyske storbank vil tilbagekøbe egne aktier for 300 mio. euro i første halvår af 2022. Og banken planlægger et udbytte på 0,20 euro per aktie baseret på resultaterne for 2021.
Sidste gang bankens investorer fik et udbytte, var tilbage i 2019.
Tysklands største bank har haft udbyttebetalingerne på pause i forbindelse med en omfattende omstrukturering af banken, siger topchef Christian Sewing i en meddelelse.
Skridtet er det første i planen om at tilbagebetale investorerne 5 mia. euro over tid, oplyser banken.