FinansWatch

Goldman Sachs indikeres 3 pct. ned efter svag indtjening

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har offentliggjort regnskab for fjerde kvartal, men det skuffede analytikerkorpset.

Goldman Sachs har offentliggjort regnskab. | Foto: Andrew Kelly/REUTERS / X02844

Goldman Sachs indikeres 2,8 pct. lavere i 370,18 dollar, efter at den amerikanske investeringsbank skuffer med indtjeningen og indtægterne fra aktiehandel.

Nettoindtægterne er i fjerde kvartal landet på 12,64 mia. dollar, hvilket er mere end analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 12,01 mia. dollar.

Handelsindtægterne skuffer ved kun at nå 3,99 mia. dollar mod ventet 4,27 mia. dollar.

Indtægter fra handel med rentepapirer, valuta og råvarer blev på 1,86 mia. dollar, hvor analytikerne ventede 1,80 mia. dollar, mens indtægterne fra aktiehandel skuffer ved at falde 11 pct. til 2,12 mia. dollar mod ventet 2,47 mia. dollar.

Nettorenteindtægterne på 1,80 mia. dollar lander over analytikernes forventning på 1,55 mia. dollar.

Indtjening per aktie lander på 10,81 dollar, hvilket skuffer i forhold til analytikerprognosen på 11,64 mia. dollar.

Bonusordningerne, lønningerne og/eller medarbejderantallet har været større end ventet, idet kompensationsudgifterne blev på 3,25 mia. dollar i kvartalet. Her ventede analytikerne kun 2,89 mia. dollar.

Investorer holder vejret før stor regnskabsdag for amerikanske banker

Goldman Sachs øger forventning til Fed-forhøjelser i 2022 til fire 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs