FinansWatch

Djurslands Bank løfter forventninger til 2021 og giver tal for 2022

Banken hæver forventningerne med et tocifret millionbeløb.

Foto: Djurslands Bank/PR

Djurslands Bank hæver forventningerne til 2021 og løfter i samme ombæring sløret for forventninger til 2022.

Det fremgår af en meddelelse mandag aften.

Banken ser nu et resultat før skat på ca. 143 mio. kr. for 2021 mod tidligere et interval på 110-130 mio. kr.

Resultatet beskrives som det højeste i bankens historie.

"De væsentligste årsager til opjusteringen er et fortsat højt niveau og vækst i bankens aktiviteter på boligområdet, en fortsat stor kundetilgang samt stigende renteindtægter fraøget forretningsvolumen," skriver banken i meddelelsen.

"Herudover har den fortsat positive udvikling i dansk økonomi også haft positiv effekt på bankens nedskrivninger på udlån samt kursreguleringer, lyder det fortsat."

Nedskrivningerne for 2021 ventes at blive en indtægt på ca. 15 mio. kr.

Et ledelsesmæssigt skøn på 45 mio. kr., som banken i 2020 afsatte til dækning af potentielle kredittab i forbindelse med pandemien, bliver fastholdt på grund af den fortsatte usikkerhed om coronapandemiens udvikling.

I 2022 ventes et resultat før skat i intervallet 100-130 mio. kr.

Bankens årsrapport offentliggøres 9. februar 2022.

Aktien faldt mandag 1,1 pct. til 358 kr.

Djursland Bank fik i decembers en reprimande fra fondsbørsens disciplinærkomitée, da man offentliggjorde regnskabet for tredje kvartal 2020 for sent.

Alle danske bankaktier gav positivt afkast sidste år

Sparekassen Danmark er ottendestørst i Danmark 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs