FinansWatch

JPMorgan leverer resultat for fjerde kvartal over det ventede

Trods resultatnedgang lander JPMorgan Chases overskud godt 10 pct. højere, end hvad analytikerne havde ventet.

Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix

Den største amerikanske JPMorgan Chase kom bedre ud af fjerde kvartal sidste år end ventet af analytikerne. Handelsindtægterne faldt dog mere end ventet, mens indtægter fra virksomhedshandler steg. Både udlån til forbrugere og virksomheder faldt marginalt, noterer Bloomberg News på baggrund af regnskabet for kvartalet.

JPMorgan landede et overskud per aktie på 3,33 dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg havde ventet 2,99 dollar. Estimaterne lå i intervallet fra 2,76 dollar til 3,28 dollar.

I fjerde kvartal 2020 nåede JPMorgan et overskud per aktie på 3,79 dollar.

Overskuddet per aktie er gavnet 0,47 dollar af indtægtsførsel af reservationer til tab, da der indtægtsføres 1,8 mia. dollar i kvartalet.

De samlede ordinære indtægter blev 30,35 mia. dollar mod ventet 30,01 mia. dollar ifølge Bloomberg.

Handelsindtægterne på fastforrentede fordringer faldt 16 pct., mens analytikerne havde ventet et fald på 1,35 pct. Indtægter i bankens Mergers og Acquisition-afdeling lå derimod 86 pct. højere end i samme kvartal forrige år. De landede på 1,56 mia. dollar.

Udlån faldt 1 pct.

JP Morgan-aktien falder 3 pct. i formarkedet til 163,25 dollar.

Storbank stævner Tesla for milliardbeløb 

Amerikansk storbank finder ny profil til at lede Norden 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs