FinansWatch

Brandvarmt ejendomsmarked udløser ekstra kapitalkrav til tyske banker

De tyske banker er blevet bedt om at sætte mere kapital til side, fordi ejendomsmarkedet er vokset meget, og nu ifølge Bundesbank truer den finansielle stabilitet.

De tyske banker skal holde flere euro på grund af fremgang i økonomien. | Foto: CLODAGH KILCOYNE/REUTERS / X03756

Til næste år skal de tyske banker sætter 22 mia. euro, svarende til cirka 163,7 mia. danske kr., mere til side i kapital, fordi ejendomsmarkedet i stigende grad udgør en trussel for den finansielle stabilitet. Det skriver Reuters.

Myndighederne skar det ekstra bufferkrav ned til nul under coronakrisen, men på det seneste er ejendomspriserne steget kraftigt, og ifølge den tyske centralbank, Bundesbank, er markedet nu 10-30 pct. overvurderet, hvilket gør bankerne sårbare over for en korrektion i boligpriserne.

Dermed bliver de tyske banker mødt med et krav om, at den kontracykliske kapitalbuffer bliver på 0,75 pct. fra 1. februar 2023, og der er et tillæg for boliglån på 2 pct.

I Danmark er den kontracykliske kapitalbuffer på 1 pct. fra 30. september i år, og erhvervsminister Simon Kollerup har varslet, at det bliver løftet til 2 pct. ved udgangen af 2022.

Simon Kollerup varsler nu officielt højere kapitalbuffer hos bankerne

Risikoråd underlader at gentage krav om boligindgreb 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs