FinansWatch

EU-myndigheder advarer mod den lave indtjening i banker

Bankerne tjener for lidt penge, lyder det fra det europæiske banktilsyn, EBA.

Foto: PR/EBA

De europæiske banker tjener for lidt, og det udgør en risiko.

Sådan lyder vurderingen fra det europæiske banktilsyn, EBA, ifølge dagbladet Børsen.

EBA vurderer, at udviklingen de seneste ti år har betydet, at bankerne nu er mere solide, også i forhold til tiden inden finanskrisen, men deres ringe evne til at tjene penge er en svaghed.

"Den lave overskudsgrad og en mulig forværring af kvaliteten af bankernes aktiver er nogle af de væsentligste risici, vi står med i dag," sagde Mairead McGuinness, finanskommissær i EU-kommissionen, mandag ifølge Børsen.

I EU har banksektoren siden 1998 haft et nettoafkast på 36 pct., og bankernes aktier handles i snit til 0,6 gange deres indre værdi, fremhævede José Manuel Campa, direktør i EBA, også og mener, at det må give stof til "eftertanke".

Den samme udvikling har bankerne i Danmark også set. I 2005 var den gennemsnitlige rentemarginal ifølge Nationalbanken på 3,6 pct., mens den i år er faldet til 2,0 pct.

 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs