FinansWatch

Grønlandsbanken melder om beskeden fremgang

En tilbageførsel af hensættelser er baggrunden for en beskeden fremgang for Grønlandsbanken.

Foto: PR/Grønlandsbanken

Grønlandsbanken oplevede i sit tredje kvartal en beskeden fremgang på årsbasis, hvilket skyldtes tilbageførsler i hensættelserne til tab på udlån. De øvrige indtægter havde nemlig en let pil nedad.

Det fremgår af regnskabet fra banken oppe i nord.

Resultatet før skat steg således på årsbasis i perioden fra 38,3 mio. kr. til 39,6 mio. kr.

Det var en tilbageførsel på knap 0,8 mio. kr., der sikrede den fremgang, da der året før blev hensat godt 0,5 mio. kr. på samme konto.

"Indtægten i tredje kvartal skyldes bonitetsforbedringer på enkeltengagementer i kvartalet," hedder det i regnskabet.

Netto rente- og gebyrindtægterne faldt nemlig til 80,9 mio. kr. mod 81,1 mio. kr. i tredje kvartal 2020, mens kursreguleringerne endte stort set uændret i 2,6 mio. kr.

Omkostninger og afskrivninger beløb sig sideløbende til 46,4 mio. kr. mod 46,0 mio. kr. et år før.

Grønlandsbanken fastholder forventningerne til regnskabsåret 2021 om et resultat før skat i niveauet 135-150 mio. kr. Prognosen blev senest i midten af oktober løftet fra oprindelige 125-140 mio. kr. i overskud før skat.

Grønlandsbanken skruer op for forventningerne til årets resultat

Unik aftale giver Grønlandsbanken udsigt til statslig hjælp til kapitalkrav 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs