FinansWatch

Banker må se indtægter fra låneomlægninger fade ud

Der er ikke mange danskere, som vil konvertere lån for tiden, og det kan betyde, at bankernes indtægter fra realkreditten kan falde i den kommende tid.

Tempoet på boligmarkedet er faldende, og færre danskere vil konvertere deres lån. | Foto: Jens Dresling

Bankernes gebyrer fra låneomlægninger er hastigt på vej ned. I hvert fald ser konverteringsaktiviteten i perioden august til oktober ud til at blive den laveste i formentlig ti år og i hvert fald mindst i fem år, vurderer Arbejdernes Landsbank. Årsagen er den seneste tids rentestigninger.

Det fremgår af et notat.

"Ser vi fremad, så forventer vi, at tiderne med større nedkonverteringsbølger er forbi, i takt med at renteniveauet er højere nu end tidligere, og at mange allerede har klaret nedkonverteringen ved tidligere lejligheder," skriver privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer i et notat.

Indfrielserne for perioden august til oktober var ved udgangen af sidste uge oppe på blot 8,5 mia. kr., og indfrielsesfristen i denne termin udløber allerede på fredag den 29. oktober.

Dermed fortsætter tendensen med faldende indfrielser af boliglån. En uge før den seneste opsigelsesfrist i juli var der opsagt for 12,6 mia. kr. Tilsvarende var tallet 18 mia. kr. en uge inden fristen i april, og hele 32,8 mia. kr. en uge inden fristen i januar.

For bankerne betyder det, at låneomlægningerne vil skæppe noget mindre i gebyrkassen end tidligere på året.

"Det er klart, at det bliver lavere. Det, der så kan komme i stedet, er det omvendte fænomen i form opkonverteringer. Men der er vi ikke endnu. Der skal renten højere op," siger Brian Friis Helmer til MarketWire.

Han peger på, at renten på de 30-årige realkreditlån er steget hen over 2021 fra omkring 0,5 pct. til nu 1,5 pct. Det 30-årige realkreditlån på 2 pct. uden afdrag er på nippet til åbne, men før der for alvor kommer gang i opkonverteringerne, skal renten i hvert fald op i 2,5 pct., eller formentlig højere, før det vil give mening for boligejerne igen at omlægge lån i stor stil, mener Brian Friis Helmer.

Ved opkonverteringer til højere renter omlægger boligejerne deres lån med henblik på at få reduceret deres restgæld. Omvendt stiger gælden typisk ved nedkonverteringer, mens renten til gengæld falder.

EU's hjælpende hånd til realkreditten kan blive en stakket frist

Flere boligkøbere vælger variabel rente på realkreditlånet 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs