FinansWatch

HSBC øger indtjeningen og lancerer aktietilbagekøbsprogram

I tredje kvartal øgede HSBC sit overskud før skat med 76 pct.

Foto: ISAAC LAWRENCE/AFP / AFP

Storbanken HSBC øgede i tredje kvartal overskuddet før skat med 76 pct. til 5,4 mia. dollar.

Det viser bankens regnskab mandag morgen, hvor der også annonceres et aktietilbagekøbsprogram på op til 2 mia. dollar.

Til gengæld vil der ikke blive udbetalt kvartalsudbytte for perioden, men banken vil overveje at vende tilbage til at betale kvartalsudbytte i forbindelse med - eller forud for - regnskabet for 2021 i februar.

Det justerede resultat for tredje kvartal opgøres til 6,0 mia. dollar, hvilket var 36 pct. bedre end i samme periode sidste år.

Til sammenligning havde analytikerne ifølge Bloomberg News estimeret et resultat på 4,87 mia. dollar.

Justeret for valutakurser faldt indtægterne ellers 1 pct. på årsbasis til 12,2 mia. dollar, mens der her var estimeret 12,34 mia. dollar af analytikerne.

Kernekapitalprocenten var derimod bedre end ventet ved udgangen af kvartalet på 15,9 pct. mod ventet 15,6 pct. af analytikerne.

 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs