FinansWatch

SEB leverer større indtægter end ventet

Storbanken SEB oversteg forventningerne til indtægterne med knap 1 mia. svenske kr. i tredje kvartal.

Foto: SEB / PR

Den svenske bank SEB kom flot ud af tredje kvartal, hvor indtægterne klart overgik forventningerne i markedet.

Samtidig krydrer banken sit regnskab for kvartalet med lavere end ventede nedskrivninger, mens omkostningerne var nogenlunde på niveau med konsensus.

SEB leverede i tredje kvartal samlede indtægter på 13.716 mio. svenske kr. mod ventet 12.957 mio. svenske kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Infront Data.

Særligt gebyrindtægterne faldt positivt ud, da de ramte 5202 mio. svenske kr. i tredje kvartal mod ventet 4864 mio. svenske kr. blandt analytikerne, men også renteindtægterne var lidt bedre end ventet.

De blev 6639 mio. svenske kr. i kvartalet mod ventet 6566 mio. svenske kr.

For begge posters vedkommende var der også tale om pæn fremgang sammenlignet med tredje kvartal sidste år.

Nettoresultat endte på 6634 mio. svenske kroner, mens analytikerne havde ventet et overskud på 5551 mio. svenske kr.

Med til at trække overskuddet op var også lavere end ventede nedskrivninger på udlån, der i kvartalet udgjorde 49 mio. svenske kr. mod en ventet hensættelse på 266 mio. svenske kr. ifølge estimaterne fra Infront Data.

SEB vil sende flere penge efter aktionærerne

SEB løfter kursmål for Nordea 

Mere fra FinansWatch

"Blot fordi man er chef er det ikke sikkert at man får gode ideer"

Den amerikanske investeringsplatform Public.com, der er stiftet af danske Jannick Malling, er ved at opbygge en stor udviklingsafdeling i Danmark. Nu er selskabet rykket til nye lokaler centralt i København. Det skal gøre det nemmere at rekruttere medarbejdere og skabe de perfekte rammer for arbejdskulturen, så gode ideer kan boble op nedefra.

FA opfordrer til brug af sektoraftaler

Finanssektorens Arbejdsgiverforening opfordrer til brug af de særlige coronaaftaler, så en hverdag med hjemmearbejde og hjemsendte børn kan hænge sammen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs