FinansWatch

Danske Bank er - igen - Årets Digitale Finansvirksomhed

Blandt de store pengeinstitutter løber Danske Bank for tredje år i træk med begge priser i FinansWatchs og analysehuset Wilkes prisuddeling for Årets Digitale Finansvirksomhed.

Danske Bank har vundet prisen som Årets Digitale Finansvirksomhed blandt de store banker. | Foto: Jens Dresling

Danske Bank løber med begge topplaceringer blandt de store pengeinstitutter ved Årets Digitale Finansvirksomhed ved den årlige prisuddeling, som FinansWatch og analysehuset Wilke afholder.

Danske Bank er vinder i både kategorien Bedste digitale kundeløsninger og Årets Digitale Finansvirksomhed.

"Det betyder virkelig meget for os. Når man ser, hvem der ellers er nomineret i kategorien, er det en virkelig stor ære, for det er nogen, vi kigger meget op til," sagde Charlotte Guldmann, der har titel af product owner hos Danske Bank, da prisen for Bedste Digitale Kundeløsninger blev uddelt tirsdag formiddag ved et digitalt arrangement.

De to andre nominerede i begge kategorierne var Jyske Bank og Nordea.

Danske Bank fik den bedste bedømmelse blandt de store pengeinstitutter, fordi storbanken særligt klarer sig godt i forhold til sin netbank, mobilbank, digitale kommunikation, innovationsevne og for sit arbejde med sociale medier.

Derudover fremhæves det også i undersøgelsen, at Danske Bank scorer næstbedst, når det drejer sig om bankens interne arbejde med strategien for det digitale område.

Hos Danske Bank ser man resultaterne af undersøgelsen som en bekræftelse af, at digitaliseringsarbejdet går i den rigtige retning.

"Det viser, vi er på rette vej med udviklingen af vores API'er på tværs af vores kundeløsninger med at sikre, at vi håndterer kundernes data på en endnu bedre måde, at vi bygger tillid i alle vores løsninger, og at vi hjælper kunderne til altid at kunne bruge den kanal, de foretrækker, uanset hvilket emne det handler om," siger Charlotte Guldmann.

Undersøgelsen bag kåringen er en del af rapporten "Digital Finans 2021", der udgives af FinansWatch i samarbejde med Wilke. Rapporten er gratis for abonnenter på FW Insight, men kan også købes separat.

Læs gratis preview af rapporten her:

https://insight.finanswatch.dk/rapporter/2021/digital-finans/

Læs mere om FW Insight her

https://insight.finanswatch.dk/

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs