FinansWatch

Amerikansk storbank åbner første oversøiske retailbank

For første gang i finanskoncernens 222 år lange historie, åbner amerikanske JPMorgan en retailbank på den anden side af Atlanterhavet.

Foto: MIKE SEGAR/REUTERS / X90033

I næste uge åbner JPMorgan Chase, der er den største bank i USA, sin første bank målrettet privatinvestorer i London.

Det er første gang i bankens 222 år lange historie, at banken slår en retailbank op på den anden side af oceanerne, og det sker med en udelukkende digital bank under Chase-brandet, skriver Financial Times.

Sanoke Viswanathan, der er chef for JPMorgans nye internationale privatkundedivision, fortæller at den amerikanske storbank vil investere stort i den britiske marked før en eventuel ekspansion i andre europæiske lande og i Asien.

"Det er et meget stort strategisk engagement fra firmaet side," siger Sanoke Viswanathan til Financial Times.

"Vi vil bruge flere hundrede millioner, før vi når til break-even og til et sted, hvor det er en bæredygtig forretning. Og vi har ikke travlt," siger han.

Banken vil i første omgang kun til at tilbyde anfordringskonti med et bonusprogram tilknyttet, men det er planen, at JPMorgan på sigt vil udvide til andre forretningsområder, herunder banklån, investeringer og på endnu længere sigt realkredit.

Ekspansionen, der har været to år undervejs, er blevet udviklet i al hemmelighed under kodenavnet Project Dynamo, skriver mediet.

JPMorgan har i dag omkring 600 ansatte i Storbritannien, hvoraf 500 er ansat for nylig.

JPMorgan skruer op for den nordiske tilstedeværelse

JPMorgan Chase indgår forlig i skattesag fra 2007 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs