Det var lige ved i 1959. Det kunne være gået galt i 1995. Og det var endda meget tæt på i 2013.

Hvidbjerg Bank har flere gange været ombrust af storm, men banken, som den blot bliver kaldt herovre på Thyholm, står stadig efter 109 år.  

I dag blæser det ikke, hvilket er atypisk for egnen. Sensommersolen luner på terrassen hos Lilly Nielsen, og kun små krusninger bevæger sig på overfladen af Kås Bredning ud for Jegindø, hvor den nu pensionerede bankansatte – med undtagelse af to år i Holstebro - har boet hele sit liv.

I 46 år tog Lilly Nielsen dagligt turen over Jegindø Dæmning til Thyholm for at gå på arbejde i Hvidbjerg Bank, hvor hun startede som kontorassistent i 1972. Langt de fleste af årene var hun regnskabschef, og for to år siden indstillede hun som risikoansvarlig i banken endegyldigt karrieren.  

”Alt det, der er sket. Hold da op. Det er lige fra den ene yderlighed til den anden,” siger Lilly Nielsen.

Hun har set en bank udvikle sig fra at være et lille lokalt pengeinstitut til en professionel bankforretning med fem afdelinger og årlige overskud. 

Men hun har også set en bank være et mulehår fra at måtte dreje nøglen om under finanskrisen. Og en bank, hvor en direktør svindlede og var ved at sætte lokalsamfundets tillid over styr i en grad, så hun overvejede at sige sin stilling op.

I lidt af en udkant

Hvidbjerg er en lille by i hjertet af halvøen Thyholm med lige over 1000 indbyggere. Kører man gennem byen, støder man hovedsageligt på en forsamling af parcelhuse. En skole. En idrætsforening. En Spar.

Og så en bank, der indtager hjørnet af Østergade og Helligkildevej, og hvor omtrent 30 ansatte hver dag møder ind på arbejde. 

En af dem er bankdirektør Jens Odgaard. Han er klædt i hvid skjorte og slips. Han er tydeligvis ikke fra Thyholm, dertil synger dialekten for lidt. Han er fra Skive, der ligger længere inde i landet mod øst.

Jens Odgaard peger mod den anden side af vejen, hvor to bygningerne er ved at blive revet ned. Ovre på den anden side af vejen skal en ny købmandsforretning opføres, mens bankens nabogrund skal ryddes for at gøre plads til en parkeringsplads. 

Hvidbjerg, der med direktørens ord “ligger i lidt af en udkant”, er under positiv forvandling, siger han. En udvikling, som Hvidbjerg Bank forsøger at understøtte som Struer Kommunes eneste selvstændige pengeinsitut.

50.000 kr. skulle der til for, at aktieselskabet Hvidbjerg Bank kunne blive en realitet i 1912. Bag stiftelsen var driftige mænd fra Thyholm og Jegindø med gårdejer Kristian Odgaard i spidsen. Men frem til 1959 var særligt bogholder og senere direktør Johannes Ewald Jacobsen den drivende kraft bag banken. 

Hvis han havde fået sin vilje i 1959, havde der næppe været en Hvidbjerg Bank i dag.

Sammen med den daværende bestyrelsesformand ønskede han nemlig, at banken slog sig sammen med Thylands Bank, der siden blev opslugt af Danske Bank. Når de kiggede frem, kunne de ikke se, hvordan den lille egnsbank skulle kunne klare sig.

Christian Gade, en lokal købmand og medlem af bankens tremandsbestyrelse, var imidlertid glødende modstander af fusionsplanen. På et møde med repræsentantskabet lykkedes det købmanden at overbevise flertallet om, at en sammenslutning var en dårlig idé, og planerne blev parkeret.

På samme møde trak bankdirektør Jacobsen sig tilbage pga. helbredsproblemer.

De næste mange år fastholdt den nye direktør, Henry Laustsen bankens position i området. Men hans afløser, Leif Heiberg, der stod i spidsen for banken fra 1990-1995, formåede at ryste godt ved bankens position i det lille lokalsamfund. 

Lilly Nielsen husker tiden udmærket. Som ansat i regnskabsafdelingen kom det meget tæt på, da man opdagede, at Leif Heiberg havde svindlet.

Svindler på spil 

Normalt kunne Hvidbjerg Bank tiltrække mellem 300 og 400 af egnens folk, når banken afholdt generalforsamling.

Denne aften i midten af halvfemserne var mere end 800 mødt frem. Stemningen var anspændt, og lokalbefolkningen var i chok.

Forinden havde en nyhed, der skulle vise sig at skære dybe ridser i lokalbankens omdømme, ramt Hvidbjerg.

Den 13. januar 1995 havde et 20 mand stort korps af medarbejdere fra Holstebro Politi og Told- og Skat gennemført ransagelser på flere adresser på egnen.

Et anonymt tip havde ledt myndighederne i retning af Hvidbjerg, hvor det viste sig, at den daværende direktør, Leif Heiberg, via fup-regninger over flere år havde udnyttet banken til at bedrive personlig skattefusk for op imod 500.000 kr.

Direktøren blev fyret på gråt papir, og den daværende bestyrelsesformand måtte træde tilbage i forbindelse med sagen. Banken anslog senere, at sagen havde kostet et fald i bankens udlån på seks procent og et fald i bankens indlån på syv procent.

"Der var stort ståhej," husker Lilly Nielsen, der i kølvandet på sagen for første og eneste var tæt på at skifte job.

Hun søgte faktisk et andet job, som hun dog ikke fik, hvorfor hun endte med at blive i banken gennem den turbulente tid.

"Alt det arbejde, man lægger i sit job, og så er der nogen, der misbruger det. Det ramte hårdt." 

En hård tid

Knud Steffensen var næstformand i Hvidbjerg Bank, da direktør Heiberg blev fyret. Han husker generalforsamlingen og reaktionen, men han er ikke meget for at tale om forløbet. Han måtte selv forsvare sig overfor lokalbefolkningen, der mente, at bestyrelsen burde have opdaget Heibergs ugerninger. 

“Det var en hård tid,” fortæller han fra sin stue, der gennem panoramavinduer peger ud mod Limfjorden.  

“Men vi kunne jo ikke se, hvordan pengene blev brugt. Det havde vi ikke en chance for.”

Heibergs handlinger udfordrede alt det, Knud Steffensen kæmpede for i sin tid i banken, nemlig at Thyholm skulle vedblive med at have sit eget pengeinstitut. At det er tilfældet i dag skyldes ikke mindst Knud Steffensen selv.   

I perioden 1992-2010 var Knud Steffensen næstformand i banken. De næste ni år var han formand. Sideløbende med sit hverv i banken arbejdede han som betjent og de senere år drev han svineproduktionen på sin slægtsgård.

Nu har sønnen overtaget gården, mens han selv bor i en større villa med en velfriseret forhave og udsigt til Jegindø og Limfjorden fra baghaven.

Han stoppede som bestyrelsesformand for to år siden, men var gerne fortsat, hvis ikke vedtægterne forhindrede det.

“Men det er jo heller ikke blevet nemmere at være bestyrelsesformanden,” griner han.  

Det var i Knud Steffensens tid, at landbruget begyndte at fylde mindre, og det var i hans tid, at banken begyndte at kigge ud over Thyholms grænser. Først slog man sig ned i Struer, og lige inden finanskrisen etablerede man sig i Holstebro og Viborg. 

Mest af alt er han dog stolt af nogle få ændringer, han var med til at få vedtaget i halvfemserne. Her indførte man ejerskabs- og stemmeretsbegrænsninger. I dag har én aktionær én stemme, mens der er ejerskabsloft på 10 pct. 

"Hvis vi ikke havde gjort det, så var vi blevet købt op i dag,” mener han og kalder det sin vigtigste sejr i kampen for, at Hvidbjerg Bank forblev herre i eget hus.

Knud Steffensen finder et eksempel frem fra hukommelsen, der skal understrege hans pointe. "I tidernes morgen" lå der et andet pengeinstitut på Thyholm. Det hed Thyholm Sparekasse, og det var dengang lige så stort som Hvidbjerg Bank. Men på et tidspunkt blev sparekassen til Sparekassen Limfjorden, og siden blev den overtaget af Sparekassen Vendsyssel.

Og nu er sparekassen ikke længere at finde på Thyholm.

"Havde vi ikke ændret vedtægterne, havde vi måske også været helt væk fra byen."

Én konkurs fra at lukke og slukke

Jens Odgaard blev den bankmand, han er i dag, under finanskrisen. 

I sommeren 2008 takkede den nuværende adm. direktør i Hvidbjerg Bank ja til et job som finansdirektør i den driftige Morsø Sparekasse. På overfladen gik forretningen godt, men mens Jens Odgaard ventede på at starte i jobbet, ændrede billedet sig radikalt. 

En uge efter han begyndte at køre turen fra Skive til Nykøbing Mors i november, lavede sparekassen sin første nedjustering. Årets resultat endte med et underskud på 250 mio. kr. 

“Det var en hård og brat opvågning,” fortæller Jens Odgaard.

Året efter forsøgte sparekassen at redde sig ved at fusionere med Morsø Bank. Resultatet, Fjordbank Mors, holdt sig gående i to år, men i 2011 overtog Finansiel Stabilitet konkursboet. Jens Odgaard blev og hjalp til med at sælge ud af bankens aktiver, men i 2012 bad han om at blive opsagt med samme vilkår, som de mennesker han selv havde været med til at opsige.

Lige ved siden af Mors havde Hvidbjerg Bank det ikke meget lettere under krisen. Men man havde indtil nu holdt Finansiel Stabilitet fra døren, og i 2013 skulle man så bruge en ny kundechef og stedfortræder til direktøren. Valget faldt på Jens Odgaard, men det var ikke givet dengang, at Hvidbjerg Bank ville klare skærene. 

“Det var et hårdt, langt slid. Vi var helt dernede, hvor vi havde lukket og slukket, hvis der var en større virksomhed, der var gået ned," fortæller han.

Jens Odgaard blev i august 2013 kreditchef og fik blandt andet ansvaret for at få aftaler i hus med kunder.

“Når du kører hård kredit overfor dine kunder, er det en kunst at holde gang i forretningen,” siger han.

Men stille og roligt kom banken ud af dyndet. Finanstilsynet kom hyppigt på besøg. Sammen med tilsynet fik Jens Odgaard endevendt bankens engagementer. Nedskrivningerne blev mindre, og indtjeningen steg støt. De sidste 7 år har banken leveret tocifret egentkapitalforretning. Banken har i dag mere end 12.000 kunder og en balance på 1,6 mia. kr.

Hvidbjerg Bank er i dag den eneste tilbageværende bank med hovedkontor i Nordvestjylland. Området er tæt beboet af sparekasser. Både mindre, men også større pengeinstitutter som Sparekassen Thy, der har en filial i Hvidbjerg.

I starten af indeværende år fusionerede Vestjysk Bank desuden med Den Jyske Sparekasse. Vestjysk Bank flyttede hovedsæde fra Lemvig til Birk ved Herning. I efteråret sidste år blev Salling Bank, der havde hovedsæde i Skive, indlemmet i Sparekassen Vendsyssel. Siden har Sparekassen Vendsyssel slået pjalterne sammen med Jutlander Bank og etableret Sparekassen Danmark, som ligner en konstruktion med sult på flere opkøb.

Færre pengeinsitutter, men store naboer og forandringer i det finansielle landskab sender imidlertid kun gode vinde mod Thyholm, siger Jens Odgaard:

"Flere ting flyder nemmere til os. Vi er den eneste selvstændige bank med hovedkontor i Nordvestjylland. Det klinger godt i ørerne på folk i vores område," siger direktøren.

Ifølge ham er mange af bankens kunder også aktionærer i banken, der i dag har 3500 aktionærer. De værn mod uønskede overtagelsesforsøg, som Knud Steffensen var med til at sætte op i 1990'erne, skaber desuden tryghed for kunder og lokalbefolkningen, mener Jens Odgaard.

I villaen hos Knud Steffensen er meldingen også klar. Selvom han har lagt sit arbejde i Hvidbjerg Bank bag sig, ville han kaste sig direkte ind i kampen, skulle en bejler forsøge at købe Hvidbjerg Bank.

"Det ville jeg havde det skidt med. Jeg ville kæmpe imod lige til det sidste," siger Knud Steffensen.

På terrassen ved Kås Bredning er Lilly Nielsen enig. Hun har affundet sig med, at karrieren er slut, men hun ville have meget svært ved at affinde sig med, at Hvidbjerg Bank forsvandt fra landkortet.

"Det ville jeg være ked af. Det ligger bare så dybt i mig, at der stadig skal være noget, der hedder Hvidbjerg Bank. Også om 10 og 15 år," siger Lilly Nielsen og fortsætter:

"Jeg tror på, at det betyder noget for folk at have en lokalbank med hovedsæde her," siger hun.

Solen spejler sig i skinnende glimt på overfladen af Kås Bredning. Edderkoppers spind vajer sagte i små sensommerbriser. Det er en stille dag på Thyholm og Jegindø.

Som eneste bank i det nordvestjyske flyder tingene lettere til Hvidbjerg Bank

Hvidbjerg Bank lægger markant til på både top og bund