FinansWatch

Wells Fargo risikerer forlængelse af vækstloft

Ifølge Bloomberg risikerer den amerikanske bank nye sanktioner i kølvandet på skandalesag.

Foto: Stephanie Keith/Reuters/Ritzau Scanpix

Den amerikanske storbank Wells Fargo vekslede tirsdag en indledende stigning til et tungt fald på 5,6 pct., da Bloomberg News på baggrund af anonyme kilder rapporterede, at banken risikerer nye sanktioner fra myndighederne, fordi den er for langsom til at rydde op efter en fem år gammel skandale, hvor bankens medarbejdere oprettede millioner af falske konti.

Og en af sanktionerne kan være, at Federal Reserve, den amerikanske centralbank, vil forlænge sit loft, for hvor meget Wells Fargo må låne ud, til minimum starten af 2023, mener finanshuset Cowen.

"Det støtter ideen om, at myndighederne ikke er tæt på at fjerne loftet over aktiver," skriver analytiker Jaret Seiberg i en kommentar, ifølge Bloomberg News.

Cowen mener ikke, at der er et politisk krav om hårdere indgriben mod Wells Fargo, men Demokraternes valgsejr i 2020 har ikke gjort det lettere for banken.

"Det er fair at antage, at forhindringen for at fjerne loftet er større i dag, end den var før præsidentvalget i 2020," mener Seiberg, som betegner tirsdagens nyhed som "uheldig" og "uventet".

Det er Office of the Comptroller of the Currency og Consumer Financial Protection Bureau, som har advaret Wells Fargo om, at nye sanktioner kan være på vej, hvis ikke der sker mere, erfarer Bloomberg News fra unavngivne kilder.

Banken, som indgik et forlig med de to finansielle myndigheder for tre år siden, har ellers søgt om mere tid til at opfylde betingelserne i forliget. Wells Fargo har allerede kompenseret millioner af forbrugere, men på flere områder har banken haft svært ved at identificere dem, som har lidt et tab.

Wells Fargo har indtil nu betalt mere end 5 mia. dollar i bøder og erstatninger i sagen.

Coronabekymringer lægger pres på bankaktier

Wells Fargo tjente mere end ventet i andet kvartal 

Mere fra FinansWatch

Bankerne trækker sig mere og mere fra drilling og olie

For selskaber som Odfjell Drilling er det blevet en krævende opgave at overtale bankerne til at komme med ny finansiering. Bankerne fortsætter med at trække sig fra oliesegmentet, da "mange selskaber fortsat er i en udfordrende situation," siger Nordea-chef.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs