FinansWatch

Storbankers topchefer anerkender problemer med ligestilling - men vil ikke tage kvoter i brug

Hverken Danske Bank eller Nordea bakker aktivt om op kønskvoter, men bankernes danske direktører er enige i, at der er brug for at sætte tempo på udviklingen.

Mads Skovlund Pedersen er ansvarlig for de danske privatkundeaktiviter i Nordea. | Foto: Stine Bidstrup/ERH

Mens Sydbanks adm. direktør Karen Frøsig i sidste uge meldte ud, at hun føler sig overbevist om, at kønskvoter er nødvendige for at sikre ligestilling i toppen af de danske banker, er holdningen knap så tydelig hos to af Danmarks allerstørste banker.

Hverken Mads Skovlund Pedersen, der er ansvarlig for privatkundeaktiviteterne hos Nordea i Danmark, eller Carsten Egeriis, der er adm. direktør i Danske Bank, har en holdning til kønskvoter, fortalte de i forbindelse med regnskabsaflæggelserne i sidste uge til FinansWatch.

"Jeg ved det ikke," sagde Carsten Egeriis, da han blev spurgt direkte, om han går ind for kønskvoter.

"Jeg vil ikke sige, at jeg som sådan er uenig i ideen om kønskvoter, men mit fokus er på opnå de mål, vi har sat, og bevæge os videre derfra. Men hvis resultaterne ikke opnås over tid, kan det være nødvendigt at overveje andre mekanismer eller værktøjer," fortsatte han. 

Nogenlunde samme besked gav Mads Skovlund Pedersen.

"Jeg har ikke en holdning til, om der skal være kønskvoter eller ej. Jeg har en holdning til, at vi skal starte tidligt i vores talentudvikling på måden, vi rekrutterer til den første lederstilling, og på måden vi sikrer vores succession pipeline," sagde han og fortsatte:

"Det er der, vi skal sikre os, at der er en ligelig fordeling mellem mand og kvinde. For hvis vi ikke får det helt integreret i måden, vi skaber vores virksomhedsstruktur på, så kan man godt snakke om kønskvoter på toppen, men så er der bare ikke nogen at vælge af. Så derfor har jeg ikke nødvendigvis en holdning til, om der skal være kønskvoter eller ej. Men jeg har en holdning til, at vi er nødt til at gøre noget med det samme."

Tættere på målet i Danske Bank

Carsten Egeriis er enig med Karen Frøsig i, at ligestilling på topposter er et mål for banken. Han erkender, at den, med hensyn til kønsfordelingen på lederposter, endnu ikke er der, hvor de gerne vil være.

"Jeg er meget enig i, at der skal flere kvinder i ledelserne, og det kan kun gå for langsomt. Her i Danske Bank har vi et mål om at få en andel på 35 pct. kvinder i ledelsen i 2023, og vi har 31 pct. i dag. Det er okay, hvis man sammenligner med sektoren som helhed, men det skal være meget bedre," sagde Carsten Egeriis.

Mads Skovlund Pedersen mener, at diskussionen om kønskvoter er et udtryk for, at målet om ligestilling ikke er nået endnu.

"Jeg synes, man skal starte tidligere i debatten og sige at grunden til, at vi har diskussionen om kønskvoter er, at vi ikke er lykkedes med at bringe mere ligestilling og diversitet ind i vores samfund, og det er simpelthen ikke godt nok. Men vi er nødt til at skabe en forandring, der ikke kun er styret af et slutmål, det vil sige en kønskvote, men er forankret i den måde, vi tænker på, og den virksomhedskultur der er i Danmark," sagde han.

I Nordea har man sat gang i forskellige tiltag for at styrke ligestillingen og diversiteten. Blandt andet får lederne bias-træning, så de bliver opmærksomme på deres egne fordomme, og så fokuserer man også på at sikre, at der i fremtiden bliver en mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder.

"I Nordea gør vi blandt andet det, at der skal være en balance mellem mænd og kvinder på vores talenthold, og det, synes jeg, giver supergod mening for os. Det skal være gennemsyret i den måde, vi tænker udvikling på. Det er relativt nyt, men det er den ændring, der skal gøre, at vi om tre-fire år altid vil have ligelig fordeling. Så vælger vi selvfølgelig den bedste. Det vil nogengange være en mand og nogle gange være en kvinde, og sådan er det," siger han.

Nødvendigt med kvoter

Karen Frøsig, der er adm. direktør i Sydbank, sagde i sidste uge til Berlingske, at hun går ind for kønskvoter i bestyrelser, direktioner og hvor "det ellers giver mening", efter hun i mange år har set, at der ikke er kommet mere ligestilling i toppen af de danske virksomheder.

"Jeg har ofte følt mig alene som kvinde i toppen af dansk erhvervsliv, men jeg har altid tænkt, at det ville være anderledes, når min datter skulle i gang med sin karriere. Men nu er min datter 30 år, og jeg kan se, at der ikke er meget, der har rykket sig, og det kan simpelthen ikke være rigtigt," sagde hun.

Hun deler holdning med flere andre finansbosser - blandt andet Trygs adm. direktør Morten Hübbe og den tidligere Saxo Bank-formand Lone Fønss Schrøder. Også nationalbankdirektør Lars Rohde har sagt, at det kan blive nødvendigt med kønskvoter.

Omvendt er der ikke meget politisk appetit på at indføre kvoter. Hverken Radikale Venstre, De Konservative eller Socialdemokraterne mener, det er en god idé, og de bliver bakket op af Nina Smith, der professor i økonomi ved Aarhus Universitet, som har forsket i kvinder i ledelse og i øvrigt er formand i Nykredit-ejeren Forenet Kredit.

Hun sagde i sidste uge til Berlingske, at det vil være mere effektfuldt at se på fordelingen af barselsorlov.

Nykredit-formand tilslutter sig modstand mod kønskvoter

Politikere afviser kønskvoter i toppen af erhvervslivet

Økonomer peger på ligestillet barsel fremfor kønskvoter

Sydbanks topchef opfordrer til kvindekvoter 

Mere fra FinansWatch

Danskernes tilfredshed med bankerne daler

Kundernes tilfredshed med bankerne falder igen, viser ny tilfredshedsmåling fra analysehuset Epsi Rating Danmark. Banker lever ikke op til kunders ønske til samarbejdsniveau og støtte, siger landechef i Epsi.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs