Arbejdsgivere og lønmodtagere er enige om fuld løn under sorgorlov

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forsikringsforbundet og Finansforbundet har indgået en aftale, som giver ret til fuld løn under sorgorlov i tilfælde af børns dødsfald.
Nadeem Farooq, konstitueret adm. direktør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening. | Foto: Finanssektorens Arbejdsgiverforening / PR
Nadeem Farooq, konstitueret adm. direktør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening. | Foto: Finanssektorens Arbejdsgiverforening / PR

Medarbejdere i finanssektoren, som mister et barn under 18, får ret til sorgorlov i 26 uger med fuld løn. Det er Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forsikringsforbundet og Finansforbundet blevet enige om.

En ny lov, som trådte i kraft ved årsskiftet, udvidede retten til sorgorlov fra 14 ugers orlov, hvis et barn er dødfødt eller død inden for 32 uger efter fødslen, til at give ret til 26 ugers orlov, hvis det afdøde barn er dødfødt eller under 18 år gammelt med ret til barselsdagpenge under orloven. De ansatte i finanssektoren får altså fuld løn som et resultat af den nye aftale.

"I sektoren er vi enige om, at medarbejdere, der er på udvidet sorgorlov, skal have fuld løn. Det har vi nu sikret via alle vores overenskomster," siger Nadeem Farooq, konstitueret adm. direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverforening, i en pressemeddelelse.

Retten til sorgorlov gælder for begge forældre, uanset om de er biologiske forældre eller adoptivforældre.

FA-direktør i debatindlæg: Arbejdsgiverne efterlyser nye kompetencer – politikerne må på banen med svar 

Banker: Ansatte føler sig forfulgte af erhvervsministeren 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også