FinansWatch

Kreditinstitutter risikerer trecifret milliardtab som følge af oversvømmelser

Klimarelaterede oversvømmelser er et problem, som landets kreditinstitutter er nødt til at forholde sig til. Sektorens udlån til de særligt udsatte ejendomme kan blive firedoblet inden udgangen af dette århundrede til et trecifret milliardbeløb.

De kommende års oversvømmelser kan blive dyre for bankerne, viser en ny prognose fra Nationalbanken. | Foto: Jens Hartmann Schmidt

Klimaforandringer fører til stigninger i havniveauet og mere hyppige stormfloder. Er man boligejer, rimer det på vand i kælderen – eller det, der er værre.

Men det er ikke kun landets boligejere, der skal holde øje med vandstanden. Risikoen for oversvømmelser udgør også en betydelig risiko for landets kreditinstitutter, der har pant i den faste ejendom, og den risiko kan stige markant i takt med, at den globale temperatur stiger.

Af kreditinstitutternes samlede eksponeringer på 2800 mia. kr. i fast ejendom er omkring 41 mia. kr. placeret i områder, som allerede i dag er i særlig risiko for oversvømmelser. Men en ny analyse fra Nationalbanken viser, at det kan være fordoblet om 20 til 50 år, og at risikoeksponeringen kan være fire gange så høj, når vi nærmer os slutningen på århundredet.

"Det er en relativt lille del af udlånet i dag, som er i risiko for oversvømmelse. Men hvis temperaturerne bliver ved med at stige, kan det i det værste scenarie være eksponeringer for samlet omkring 200 mia. kr., der risikerer at blive ramt af oversvømmelse," siger Peter Storgaard, der er chef for finansielle institutioner i Nationalbanken.

En enkelt oversvømmelse kan få store konsekvenser

Nationalbanken har i analysen set på syv systemiske banker og 12 ikke-systemiske banker, og på baggrund af blandt andet DTU's oversvømmelsesscenarier har den vurderet de enkelte institutters krediteksponering mod ejendomme i oversvømmelsestruede områder.

Institutterne er blandt andet vurderet på, hvor stor en del af deres samlede udlån i ejendomme, der er i fare for at blive oversvømmet, når vandstanden stiger, på den geografiske fordeling af risikoen, og – i forlængelse heraf – på den geografiske koncentration af risikoen.

Nationalbanken konkluderer, at der er stor forskel på de enkelte kreditinstitutters eksponering. For nogle er det blot 3 pct. af det samlede udlån til fast ejendom, der er eksponeret mod oversvømmelser, mens det for andre er mere end 9 pct.

Mere bekymrende er koncentrationen af risikoen.

Ser man på de ni mest eksponerede kreditinstitutter, har syv af dem mellem 50 pct. og 80 pct. af deres eksponeringer mod oversvømmelser koncentreret i blot tre kommuner, der deler kyststrækning. Det kan betyde, at en enkelt oversvømmelseshændelse rammer store dele af et kreditinstituts udlånsportefølje på samme tid og giver store ekstraordinære tab.

Større risiko og højere belåningsgrad

Analysen viser også, at der er stor forskel på belåningsgraden i de udsatte ejendomme, og ser man igen på de ni kreditinstitutter med størst eksponering, har fem af dem både højere eksponeringer mod oversvømmelser og mindre sikkerhed mod tab end gennemsnittet for sektoren.

Udover at den generelle risiko for tab som følge af oversvømmelser således er større, er kreditrisikoen i de enkelte lånesager således også forøget, og dermed kan hændelserne ramme hårdere.

Nationalbanken offentliggør ikke navnene på de særligt udsatte kreditinstitutter, men ifølge Peter Storgaard er der nogle i sektoren, der bør være særligt opmærksomme på problematikken.

"Der er meget forskel på de enkelte institutters risiko, og man kan ikke entydigt sige, at SIFI-institutter er mere eller mindre eksponerede end andre pengeinstitutter. Men analysen viser, nogle institutter har en større risiko end andre," forklarer han.

Kan udgøre systemisk risiko

Der er stadig mange ubekendte, og både samfundet, realkreditinstitutterne og den danske stat har også stadig tid til at nedbringe risikoen for oversvømmelser betydeligt.

Men selvom oversvømmelsesrisikoen først og fremmest er et problem for det institut, der lider tab på grund af en hændelse, kan man ikke fuldstændig afskrive muligheden for, at en stor oversvømmelse også kan gå hen og blive en systemisk risiko.

"Kreditinstitutterne kan ændre udlånspolitikken, der kan blive bygget diger for at mindske risikoen for oversvømmelse, og Stormrådet og forsikringsselskaberne kan gå ind og dække en del af skaderne. Men det, analysen viser, er, at hvis det går så galt, som fremskrivningerne i worst case scenarierne viser, så kan det blive et problem for de enkelte institutter," siger Peter Storgaard og fortsætter:

"Og man kan heller ikke helt afvise, at det kan blive et bredere problem end blot for de enkelte institutter."

Han understreger, at rapporten er en analyse af de mulige risici, sektoren står overfor i fremtiden, men at den ikke bør læses som en forudsigelse.

Formålet med rapporten var at undersøge, om oversvømmelser er en egentlig trussel for realkreditinstitutterne, eller om problemet kan ignoreres, og konklusionen er klar. Kreditinstitutterne bør tage truslen alvorligt, lyder det fra Nationalbanken.

"De institutterne, der ikke allerede gør det, bør inddrage risikoen for oversvømmelser som et parameter i deres risikostyring," siger Peter Storgaard.

Usikkerhed om klimaregnskaber giver hovedpine hos danske investorer – og kan sætte ambitiøs grøn omstilling over styr

Nordea øger klimafokusset og toptuner bemandingen i viden om bæredygtighed 

Mere fra FinansWatch

Banker frygter hvidvasksager med betalingsinstitutter i folden

Det er vanskeligt at navigere mellem betalingsloven og hvidvaskloven. Sådan lyder det fra Sydbank i kølvandet på en ny afgørelse om, at banken har brudt betalingsloven ved at afvise betalingsinstitut. Vejledning fra myndigheder er ikke nok, mener Gert Jonassen, adm. direktør i Al Bank. Styrelse ser ingen regelkollision.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs